Symbolske franske skridt i Bagdad

Den franske udenrigsminister, Bernard Kouchner, mødtes i går med den irakiske præsident, Jalal Talabani, under sit overraskende besøg i Irak, der ikke spås at ville føre meget konkret med sig, men derimod er møntet på at forbedre det anspændte diplomatiske forhold til USA.

Frankrigs udenrigsminister, Bernard Kouchner, er i disse dage i Irak. Det er første franske besøg i irak siden den USA-ledede invasion i 2003.<br>Foto: Wathiq Khuzaie/AFP Fold sammen
Læs mere

»Frankrig er klar til at deltage i denne kamp mod volden, men jeg har ikke nogen mirakelløsning.«

Mens en irakisk guvernør i går blev myrdet af en motorcykelbombe i det sydlige Irak, fortsatte den franske udenrigsminister, Bernard Kouchner, sit overraskende tre dage lange besøg i Irak, hvis formål officielt er at udtrykke: »Frankrigs solidaritet med det irakiske folk og lytte til repræsentanterne for alle befolkningsgrupper uden undtagelse«.

Men først og fremmest er rejsen højspændt symbolsk, for da Kouchner søndag satte foden på landingsbanen i Bagdad en rejse der af sikkerhedshensyn var hemmeligholdt til sidste øjeblik var det første gang siden den amerikanske invasion af Irak i 2003, at en fransk minister satte foden på irakisk jord.

Frankrig advarede med præsident Jacques Chirac og daværende udenrigsminister Dominique de Villepin i spidsen gang på gang den amerikanske regering mod at gå i krig i Irak.

Blandt de få prominente franskmænd, der ikke tog afstand fra den amerikanske invasion, er den nuværende præsident Nicolas Sarkozy samt socialisten Kouchner, den nuværende udenrigsminister der i en aviskronik beskyldte sine landsmænd for at lide af en fobi over for alt amerikansk.

Brud med Chirac
Spørgsmålet er så, om rejsen som Kouchner fortæller Le Figaro, at han har arbejdet på siden han i maj blev udenrigsminister markerer et skift i fransk Mellemøst-politik og et nyt engagement i Irak?

Ja, mener avisen Libération, der fortolker rejsen som »et klart brud med det diplomati, som duoen Chirac-Villepin førte« og påpeger, at Paris dengang besluttede sig for »ikke at involvere sig i forvaltningen af den bebudede katastrofe«, som man havde spået ville følge i kølvandet på invasionen.

Andre er mere skeptiske og peger på, at Kouchner ikke havde konkrete løfter om udviklingshjælp med i posen, da han i går mødte den irakiske præsident Jalal Talabani og da slet ikke løfter om franske tropper til at bekæmpe den stigende vold. »Der er ikke tale om at tilpasse politikken efter amerikanernes,« siger Mellemøst-eksperten Olivier Roy fra forskningsinstitutionen CNRS, der forklarer den fortsatte franske ulyst til at engagere sig i Irak sådan her: »Amerikanerne har ingen politik i Irak. De ved ikke, hvad de skal gøre. Deres mål om at skabe en stabil, prodemokratisk og provestlig regering er slået fejl.«

Konfliktløser
Kouchners håb er, at Frankrig fremover kan spille rollen som konfliktløser i Irak, en position Frankrig har forsøgt at skabe sig i Libanon, hvor man brugte tid på at lytte grundigt til alle konfliktens parter, inden man formulerede løsningsforslag.

»Held og lykke,« lyder det sarkastisk fra Oliver Roy, der påpeger, at udover de irakiske kurdere som præsident Talabani tilhører har Frankrig aldrig haft stærke forbindelser til de irakiske samfundsgrupper. »I Libanon, hvor vi kender folk, fungerer det knap nok. Jeg kan ikke se, hvordan det skal virke i Irak, hvor vi ikke kender nogen.«

Kouchners rejse udlægges da også som møntet på at forbedre de diplomatiske franske forhold til USA.

»Det er ikke gået hen over hovedet på os, at vejen til Washington går gennem Bagdad, og vi bemærkede gladeligt, at USA var først til at reagere med lovprisninger af besøget,« som en fransk embedsmand fortæller til magasinet Time.

I tråd med denne politik har Kouchner under sit besøg undladt at videreføre en tradition fra sine forgængere, der gik ud på ved enhver given lejlighed at kræve en dato for en amerikansk tilbagetrækning fra Irak. Og han vil heller ikke gøre det i dag under sidste etape af besøget, spår Roy.

»Bush vil ikke have, at man taler om en dato for tilbagetrækning. Så hvis der er tale om fransk-amerikansk tilnærmelse, er det ikke tidspunktet at nævne det,« siger Roy. »For det andet kan man kun tale om tilbagetrækning, hvis man har noget at tilbyde i stedet. Men man har ikke noget.«

Skal man tro det iranske nyhedsbureau ISNA, får Irak i øvrigt snart endnu et historisk besøg, der dog vil vække væsentlig mindre begejstring i Washington: Det drejer sig om Mahmoud Ahmadinejad, præsident i Iran, som USA beskylder for at støtte oprørsgrupper i Irak.

Samme emne altså anklager om støtte til irakiske oprørere var også på bordet, da den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki, i går besøgte den syriske hovedstad Damaskus.