Sydstatsflaget - amerikansk kulturarv eller racistisk symbol?

Et flag fra fortiden sætter brand i nutidens USA. For er det forkætrede »sydstatsflag« en del af den amerikanske kulturarv – eller er det et racistisk symbol på hvidt herredømme?

Foto: WIN MCNAMEE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: »Kan man være mere ufølsom end stadig at have det flag hejst på hel stang,« siger den 38-årige Doris Stevens og peger på endnu et »sydstatsflag«, som vajer på hel i Charleston i South Carolina.

Ved den lokale kongresbygning i delstatshovedstaden, Columbia, lyder protesterne mod sydstatsflaget med større og større kraft. For ved siden af det forhadte flag er det amerikanske nemlig sænket på halv for at vise respekt for de ni sorte, der blev dræbt i sidste uge af den 21-årige erklærede racist Dylann Roof i Charleston. Men sydstatsflaget er stadig på hel stang flere steder.

Det er der en forklaring på. Og den er ikke køn.

Men først lige en præcisering. Det er i virkeligheden ikke et sydstatsflag. Det er et flag, der første gang blev brugt af sydstaterne under slaget ved Mannasas den 21. juli 1861 i begyndelsen af den amerikanske borgerkrig.

Det blev derefter brugt af sydstatsgeneralen Robert E. Lee og den hær, han havde kommandoen over under borgerkrigen. Det har således aldrig været anvendt af sydstaterne som sådan. Det er et krigsflag. Præciseringen er nødvendig, fordi denne del af historien er den, tilhængerne fremfører – nemlig at det ikke repræsenterer et samlet sydstatshad vendt mod sorte, men er en del af sydens kulturarv og står for kampen for »frihed« fra en central dominerende regering, som sydstatshæren kæmpede imod.

Sorte kirkegængere mejet ned

Det argument falder imidlertid tungt til jorden, mens USA sørger over det uforklarlige ved mordene i den kirke, hvor de ni personer blev dræbt midt under bibelstudier. Flaget repræsenterer for mange amerikanere et had vendt mod sorte.

Kulturarven er en dårlig undskyldning, lyder det fra halvdelen af amerikanerne i meningsmålinger. For flaget var ganske vist et krigsflag, men borgerkrigen var hovedsageligt et opgør med slaveriet og fra sydens side mod den republikanske præsident, Abraham Lincoln, der ønskede slaveriet afskaffet. Og så er vi tilbage ved nutiden.

Flaget vajer nemlig ikke alene ved kongresbygningen i Columbia. Også i Charleston, hvor Dylann Roof begik sin ugerning, vajer flaget, og det findes overalt i syden enten indsyet i delstaternes eget flag eller som det rendyrkede »sydstatsflag«, som sælges mange steder i USA fra souvenirbutikkerne. Dylann Roof anvendte flaget konstant. På tøjet og på bilen. Og flaget har været anvendt af Ku Klux Klan og af hvide racistiske bevægelser.

USAs sorte befolkningsgruppe er ikke i tvivl om, hvad flaget repræsenterer. Og slet ikke hvorfor det ikke er på halv stang. Af simpel foragt for de sorte.

Det kan nemlig heller ikke lade sig gøre at flage på halv. Det er sat fast på en sådan måde, at flaget altid vajer fra toppen af flagstangen i 30 fods højde – godt ni meter. Hverken mere eller mindre.

Det kan ikke sænkes på halv af den simple grund, at det skal markere South Carolinas stolthed ved at være en del af Syden. Det har med skiftende placeringer vajet ved delstatens parlament siden 1961, som var 100-året for det første skud, der blev løsnet i den amerikanske borgerkrig. Det skete nemlig i byen Charleston. Det er med andre ord »boltet fast«. Og det kræver to tredjedeles flertal i begge kongressens kamre, hvis det skal fjernes. Det har hidtil ikke kunnet lade sig gøre.

Republikanerne træder vande

Tidligere har South Carolinas guvernør, Nikki Hayley, været meget tøvende med at love, at flaget blev fjernet. Men nu er hun gået i offensiven og siger, at flaget vil være væk i midten af august. Hun opfordrede den lokale kongres til at handle hurtigt, fordi »sagen deler amerikanerne«.

Flagstriden har fået mange af Sydens politikere til at udtale sig mudret. South Carolinas senator, Lindsey Graham, der også stiller op som det republikanske partis præsidentkandidat, var meget tilbageholdende med at komme med konkrete udmeldinger, men støttede dog Haley. »Det er på tide, at indbyggerne i South Carolina gentænker hele denne sag,« siger han.

Floridas tidligere guvernør, republikaneren Jeb Bush, var lidt mere klar i mælet, fordi han fjernede flaget fra Floridas officielle bygninger for en del år siden og sendte det på museum, hvor »det rettelig hører hjemme«.

Men en del af de republikanske præsidentkandidater trådte vande, fordi de ved, at det er ekstremt følsomt at fjerne et flag, som så mange hvide i Syden stadig mener er en del af deres stolte kulturarv. En af de politikere, der forsøgte at tage et opgør med flaget, var delstatens tidligere republikanske guvernør, David Beasley, der tabte valget i 1998, da han forsøgte at få flaget ned.

Men debatten raser stadig med uformindsket styrke, fordi det står klart for alle, at opgøret med flaget ikke bare standser ved det. Der er en helt anden arv, amerikanerne stadig mangler et opgør med. Og det er racismen. Det er Sydens sande kulturarv, hvis man spørger borgerrettighedsgrupperne.

Amerikanerne raser for halvdelens vedkommende stadig over, at flaget er hejst i det offentlige rum.

Især folk uden for delstaten. Skuespilleren Wendell Pierce, som er kendt for sin rolle i serien »The Wire« tweetede: »Vi kan takke nazisterne for motorveje og raketteknologi. Betyder det, at vi skal flage med naziflaget for at mindes denne kulturarv«. Og så kogte de sociale medier over med pro et contra om flagets sande betydning.