Sydney indfører vandrestriktioner efter slem tørke

For første gang i knap et årti skal borgerne i Sydney i Australien til at spare på vandet efter tørkeperiode.

Sydney indfører vandrestriktioner for første gang i ti år efter en slem tørke.

Vandreserverne har nået et alarmerende punkt efter længere tids tørke, og derfor skal borgerne i Australiens største by spare på vandet fra 1. juni.

Det skriver avisen The Sydney Morning Herald.

Vandstanden i reserverne er i de seneste to år faldet hurtigere end ved en af de værste tørkeperioder i Australiens historie »The Millennium Drough«t i 00'erne.

Vandminister Melinda Pavey siger, at det er »vitalt, at vi hurtigt tager ansvar«.

Restriktionerne går på, at man ikke må vande sin have mellem klokken 10.00 og 16.00. Det skyldes, at vandet evaporerer mere i den tid.

Derudover bliver sprinklere og vandingssystemer gjort ulovlige.

Overholder man ikke restriktionerne, risikerer man en bøde på 220 australske dollar, svarende til 1017 kr. Virksomheder kan få bøder på 2500 kroner.

Det har blot regnet 25,8 millimeter siden starten af april i Sydney. Det er det mindste nedbør, der er målt i byen i perioden fra maj til april siden år 1888.

/ritzau/