Sydkoreas økonomi vigtigst

Den vigtigste opgave for Sydkoreas nyvalgte præsident er at få styr på landets økonomi. Udenrigspolitisk vil han stramme tonen over for Nordkorea, men ellers fortsætte på samme kurs som hidtil. Dernæst vil han forbedre det anstrengte forhold til USA og Japan.

Boligpriser og bankbøger. Det var stort set det, som præsidentvalget i Sydkorea handlede om denne gang.

Der var ingen store ideologiske debatter som ved de andre præsidentvalg. Ikke nogen debat om udenrigspolitik og forholdet til Nordkorea. Nej. Denne gang kom sydkoreansk politik ned på jorden. Den flyttede ind i dagligstuerne, hvor den sydkoreanske middelklasse sad og var bekymret for sin egen og nationens forkølede økonomi.

Det er noget af et skifte. Tidligere var udenrigspolitik og forholdet til Nordkorea vigtige emner i valgkampene. Men det står ikke øverst på den nyvalgte præsident Lee Myung-Baks dagsorden.

»Han vil først og fremmest fokusere på en økonomisk reform,« siger John Swenson-Wright, der er tilknyttet den engelske tænketank Chatham House og lektor i japansk og asiatisk politik på Cambridge University.

Øverst på den konservative Lee Myung-Baks indenrigspolitiske dagsorden står spørgsmålet om de skyhøje boligpriser, som han skal gøre noget ved. Samtidig skal han tackle problemer med en stigende arbejdsløshed. Han vil fordoble den sydkoreanske gennemsnitsindkomst til cirka 200.000 kroner om året. Og ikke mindst lovede han under valgkampen at hæve den økonomiske vækst fra cirka fem til syv procent om året. Det er altså jordnære emner, der handler om hverdagen. Om at få smør på brødet, som John Swenson-Wright siger.

Et af de vigtigste spørgsmål, når man ser på præsidentvalget fra udlandet, er, hvad der vil ske med den sydkoreanske udenrigspolitik. Især i forhold til Nordkorea:

»Jeg tror, at vi kommer til at se en ændring i tonen over for Nordkorea, hvor han vil insistere hårdere på, at de overholder deres del af aftalen,« siger John Swenson-Wright.

Forretning med nord
Præsident Lee Myung-Bak vil se på forhandlingerne med Nordkorea mere som en forretning, hvor man død og pine forpligter sig til at overholde punkterne i kontrakten. Uden diplomatiske fiflerier. Og så længe Nordkorea fortsætter med at pille landets atomvåbenprogram fra hinanden, vil Sydkorea stadig sende økonomisk støtte til naboen i nord.

Lee Myung-Bak vil også forbedre forholdet til USA. Hans forgænger på posten, Roh Moo-Hyun, havde et mildest talt akavet forhold til den amerikanske præsident George Bush, der bestemt ikke gavnede det diplomatiske forhold mellem de to lande:

»Jeg tror, at skiftet i Sydkorea vil blive budt velkommen i Washington. De vil se på ham som en mand, der er ideologisk mere på linje med USA,« siger John Swenson-Wright. Det samme gælder for Japan, der også har haft et anstrengt forhold til den tidligere præsident Roh Moo-Hyun. I forhold til Kina, der er Sydkoreas største handelspartner, vil der ikke komme mange ændringer. Sydkorea og de sydkoreanske virksomheder er i den grad flettet ind i Kinas økonomiske kredsløb, og de to lande har et udmærket samarbejde. Men igen vender spørgsmålet om Nordkorea tilbage:

»Kina forsøger at sætte sig på Nordkorea, så det bliver måske et race mellem Kina og Sydkorea om at få økonomisk fodfæste i Nordkorea,« siger John Swenson-Wright.

Men det er svært at sige, hvordan Sydkoreas udenrigspolitik vil forme sig de næste år. Lee har stor indenrigspolitisk erfaring, for eksempel som borgmester i Seoul. Derimod har han stort set ingen udenrigspolitisk erfaring. Derfor kommer det meget an på, hvem han vælger som sin udenrigsminister, mener John Swenson-Wright.