Sydkoreansk gidsel dræbt af Taliban

Taliban har dræbt et sydkoreansk gidsel i Afghanistan, sagde en talsmand for Taliban onsdag.

Taliban dræbte onsdag et af 23 sydkoreanske gidsler i Afghanistan, efter at Kabul havde undladt at efterkomme et krav om at frigive tilfangetagne medlemmer af Talibanmilitsen.

En talsmand for Taliban sagde, at flere gidsler vil blive dræbt, hvis de stillede krav ikke blev opfyldt.

- Eftersom administrationen i Kabul ikke har lyttet til vores krav og ikke har frigivet fanger, har Taliban dræbt et mandligt sydkoreansk gidsel, sagde talsmanden Qari Mohammad Yousuf til det britiske nyhedsbureau Reuters over telefonen fra en ukendt lokalitet.

/ritzau/