Sydkorea vil lade civile komme nærmere stærkt bevogtet grænse
Sydkorea vil gøre den bufferzone, der ligger parallelt med grænsen til Nordkorea, væsentligt mindre.
Sydkorea vil gøre den bufferzone, der ligger parallelt med grænsen til Nordkorea, væsentligt mindre.
Sydkorea vil lade civile komme tættere på landets grænse til Nordkorea.
Landets forsvarsministerium har onsdag fremlagt en plan, der vil indsnævre det område nær grænsen, hvor civile i øjeblikket har meget begrænset adgang.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Konkret vil ministeriet flytte en linje, der løber parallelt med den stærkt bevogtede grænse til Nordkorea.
Den civile kontrollinje (CCL) er en såkaldt bufferzone, der ligger op til 10 kilometer syd for den militære demarkationslinje (MDL).
Den gennemsnitlige afstand vil med flytningen af linjen blive reduceret til seks kilometer, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
/ritzau/