Sydamerikanernes urolige liv med nazca-pladen

Gårsdagens kraftige jordskælv i Peru var blot én blandt utallige naturkatastrofer, der gennem historien har ramt mennesker langs Sydamerikas vestkyst. De samme kræfter, der har løftet Andesbjergene op i skyerne, står bag en række af klodens største energiudløsninger i undergrunden.

Det er formentlig de færreste, der har hørt om nazca-pladen. Men denne svagt drivende kontinentalplade under Stillehavet umiddelbart ud for Sydamerikas vestkyst står bag en række af de mest voldsomme energiudløsninger, som vor klode har oplevet i menneskehedens historie. Det var således også pladen, der omkring midnat dansk tid natten til i går var indirekte ansvarlig for det kraftigste jordskælv, som Peru har oplevet i mere end 30 år.

Nazca-pladen ligger som en klemt lus mellem den gigantiske stillehavsplade på den ene side og den noget mindre sydamerikanske plade på den anden. Det evige pres omkring den får pladen til at drive med en hastighed på anslået 3,7 cm om året direkte ind under det sydamerikanske kontinent, hvorved den langsomt men støt har løftet verdens næsthøjeste bjerkæde, Andesbjergene, op i højder på næsten syv kilometer.

Det kraftigste jordskælv
Oftest foregår bevægelsen næsten umærkeligt, men engang imellem må pladen give fortabt, og så brister den dybt nede i undergrunden med ofte katastrofale følger på overfladen. Det kraftigste jordskælv, som den videnskabelige verden overhovedet har vidnesbyrd om, opstod således på nøjagtig den samme pladegrænse, men et par tusinde kilometer længere mod syd i 1960 i Chile. Skælvet var på hele 9,5 richter og dermed mindst dobbelt så kraftigt som det jordskælv, der i julen 2004 udløste kæmpetsunamier og dræbte ca. 230.000 mennesker langs Det Indiske Oceans kyster.

Chileskælvet i 1960 løftede et havbundsområde svarende til hele Californien med mindst ti meter, hvilket udløste en enorm tsunami, der et lille døgns tid senere slog ind over Japans kyster 15.000 km borte og kostede over 100 mennesker livet. I selve Chile gik udslukte vulkaner pludselig i udbrud, floder skiftede retning, og hele søer væltede ud over deres bredder. Men »kun« ca. 2.000 mennesker omkom i Chile, først og fremmest fordi energien blev udløst i et tyndt befolket område.

Dyster fortilfælde
Gårsdagens skælv i Peru var til sammenligning på 7,9, men det er årets globalt set hidtil næstkraftigste jordskælv, kun overgået af en voldsom rystelse på 8,1 nær Salomonøerne øst for Papua Ny Guinea i april. Men Peru-skælvet blev ifølge de amerikanske geologiske undersøgelser USGS udløst i en dybde på bare 30 km, hvorfor energien havde let ved at forplante sig gennem undergrunden til jordoverfladen. Mange kraftige jordskælv bliver udløst i flere hundrede kilometers dybde, hvorfor de trods størrelsen gør meget lidt skade på overfladen.

Det aktuelle jordskælv i Peru havde nøjagtig samme størrelse som det såkaldte Ancash-skælv i 1970 i Peru, der skulle blive den mest dødbringende naturkatastrofe i landets og hele kontinentets historie. Mindst 66.000 mennesker omkom i den tragiske katastrofe, der især gik ud over landets nordlige bjergegne. Den værste enkelthændelse opstod i to bjergbyer ved foden af Perus næsthøjeste bjerg, det 6.667 meter høje Huascaran Norte, Skælvet fik nemlig enorme mængder sne, jord og klippemateriale til at vriste sig løs fra bjergets flanker, hvorved mindst 18.000 mennesker blev begravet i et op til 60 meter tykt lag af iskoldt vand, mudder og tonstunge klippestykker.

Set i det lys, slap Peru ganske heldigt fra gårsdagens kraftige jordskælv.