Flere sydafrikanske lande er blevet enige om at indsætte styrker i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) i et forsøg på at dæmpe volden i landet.

Det fremgår af en meddelelse fra det sydlige Afrikas udviklingskomité (SADC) mandag.

Bevæbnede grupper har terroriseret civile i denne region i årtier.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvor mange soldater, der vil blive indsat, eller hvornår det vil ske.

Beslutningen er truffet på et møde mellem præsidenter og andre højtstående repræsentanter fra de 16 medlemslande.

Også DR Congos præsident, Felix Tshisekedi, har deltaget i samtalerne.

Sydafrika, Angola, Mozambique og Tanzania er nogle af de lande, der er med i SADC.

I forvejen er der soldater fra andre østafrikanske lande i det østlige DR Congo.

De har overtaget nogle af de områder, der tidligere var under militsgruppen M23's kontrol. Men de har ikke formået at kvæle oprøret.

Ifølge FN er over en million mennesker blevet sendt på flugt på grund af de blodige uroligheder, der har plaget North Kivu-regionen i mange år.

M23 har indtaget store områder i denne region, siden gruppen i 2021 genoptog sin kamp efter mange års dvale.

Den østafrikanske styrke, der i forvejen er i regionen, består af soldater fra Kenya, Uganda, Burundi og Sydsudan.

/ritzau/AFP

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.