Svovlsyre, galger og knivstik: Overfald på aktivister undergraver danskstøttede reformer

33-årige Kateryna Handzyuk blev det seneste offer i en stime af uopklarede drab på politiske aktivister i Ukraine. Det øger presset på en præsident, der har lovet reformer – med dansk millionstøtte.

33-årige Kateryna Handzyuk døde forleden af følgerne af et overfald med svovlsyre. Overfaldet efterlod ætsninger på næsten 40 procent af hendes hud. Hun var lokalpolitiker i den ukrainske by Kherson, hvor hun havde beskyldt politiet for korruption. I en video fra sygesengen advarede hun om, at myndighederne sylter efterforskning af overfald på politiske aktivister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oleksandr Sinitsa/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv fra sygesengen fortsatte Kateryna Handzyuk sin kamp, så længe hun kunne.

I sin sidste videomeddelelse beskyldte hun landets myndigheder for at sabotere efterforskningen af drab og overfald på fremtrædende aktivister i Ukraine.

»Hvorfor skal vi finde os i, at de mest aktive blandt os bliver myrdet og lemlæstet?« spurgte hun fra hospitalsstuen.

Der lå hun afkræftet med væskende sår i ansigtet og tykke bandager på det meste af overkroppen. Den kendte korruptionsjæger og lokalpolitiker var selv blevet offer for en særlig bestialsk variant af den type overfald.

Mustafa Nayyem, parlamentsmedlem i Ukraine

»Vi afgør lige nu, om vi også fremover vil tillade syreangreb, knivstik og skud i ryggen.«


Overfaldsmanden havde overhældt hende med omkring en liter svovlsyre. Det skete, da hun var på vej på arbejde fra sit hjem i provinsbyen Kherson.

Hun fik ætsninger på 40 procent af kroppen, og i ugevis svævede hun mellem liv og død. Søndag – en måned efter videooptagelsen – døde hun på sygehuset i Kiev.

Men denne gang er dødsfaldet ikke forblevet et nummer på en tyst voksende liste. Det har antændt en stormende debat om brudte løfter siden Ukraines store folkelige opstand i 2014.

Dengang sendte tre måneders demonstrationer den daværende korruptionsplettede præsident på flugt til Rusland. En ny provestlig leder Petro Porosjenko lovede at rydde ud i junglen af bestikkelse og korruption.

Bagmænd på fri fod

Flere europæiske lande, herunder Danmark, skruede efterfølgende op for reformstøtten.

Men ifølge kritikere sætter bølgen af uopklarede overfald spørgsmålstegn ved magthavernes vilje til at føre de tunge reformer ud i livet.

Alene i de seneste ni måneder er flere end 50 aktivister og lokalpolitikere blevet ofre for vold eller drab . Det viser en opgørelse fra menneskeretsgrupperne Amnesty og Human Rights Watch.

Mange af forbrydelserne er forblevet uopklarede, herunder to fra de seneste måneder:

  • I storbyen Odessa skød ukendte gerningsmænd en lokal aktivist, der stod i spidsen for en kampagne imod ulovlige byggeprojekter.
  • I en skov nær millionbyen Kharkiv blev en miljøaktivist fundet hængt, efter at han havde ført kampagne mod forurening fra et lokalt spildevandsanlæg.

Mange af sagerne har – som i nabolandet Rusland – rod i mafiøse netværk mellem erhvervsfolk, embedsmænd og organiserede kriminelle.

Heller ikke bagmændene bag det tilsyneladende lejemord på Kateryna Handzyuk er blevet pågrebet.

Politiet i byen beskyldes for at sylte opklaringen af overfaldet på aktivisten, der var kendt for sin kritik af korruption i selvsamme politistyrke.

Kateryna Handzyuk blev begravet onsdag i denne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ivan Antypenko/AP/Ritzau Scanpix.

Men nu risikerer syreangrebet at blive en belastning for præsident Petro Porosjenko forud for et skæbnevalg til foråret.

I denne uge kom det frem, at en af de mistænkte i sagen Ihor Pavlovskij arbejdede som assistent for et parlamentsmedlem fra Porosjenkos parti.

Assistenten nægter sig skyldig, men er nu blevet fyret. Og onsdag valgte også Ukraines magtfulde chefanklager, Yuriy Lutsenko, at indgive sin afskedsbegæring efter måneders kritik.

Præsident kræver opklaring

Porosjenko selv har også kastet sig ind i sagen og krævet opklaring. Hans støtter fremhæver samtidig, at kritik af Porosjenko risikerer at svække landet under den fortsatte væbnede konflikt med Moskva-støttede separatister i landets østlige del.

Men det er et farligt argument, siger andre. Hvis bagmændene ikke findes, så er Ukraine slået ind på en sti, der fører direkte tilbage til tiden før 2014, siger parlamentsmedlem Mustafa Nayyem.

»Vi afgør lige nu, om vi også fremover vil tillade syreangreb, knivstik og skud i ryggen,« skriver han i en kommentar.

Også de europæiske lande, der har bakket kontant op om reformerne, har hævet stemmen. Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside gav Danmark sidste år 68,8 millioner kroner til demokrati- og retsreformer i Ukraine.

De er blandt andet gået til reformer af anklagemyndigheden og til et IT-system, der skulle skabe åbenhed om politikeres og embedsmænds indtægter.

Tidligere i år kunne Berlingske afsløre, at IT-systemet var forsøgt misbrugt til at forfølge regeringens kritikere.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kalder de uopklarede overfald for »meget bekymrende«.

»Vi bringer forholdene for civilsamfundet op med den ukrainske regering. Det er afgørende, at disse sager efterforskes til fulde, og at de skyldige stilles til regnskab,« siger udenrigsministeren i en skriftlig kommentar.

Der er samtidig høstet gode reformresultater på områder som »decentralisering, forhold for erhvervslivet og antikorruption,« fremhæver han.

Den ukrainske korruptionsjæger i sygesengen var mindre optimistisk.

»Jeg ved godt, at jeg ser medtaget ud nu, men jeg får behandling,« sagde Kateryna Handzyuk på videooptagelsen kort før sin død.

»Og jeg ser bedre ud end retfærdigheden i Ukraine, for den er der ikke nogen, der læger,« lød hendes diagnose.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Central- og Østeuropa