Sveriges udenrigsminister: Vi er de eneste, der vil indføre sanktioner mod Kina

En ny kinesisk sikkerhedslov kan få vidtrækkende konsekvenser for Hongkong og vil indskrænke Hongkong-borgernes frihed. Det er en lang række vestlige ledere tilsyneladende enige om. Så hvorfor er det kun Sverige, der vil vedtage sanktioner?

 
Boris Johnson gør nu alvor af tilbuddet om mulighed for emigration for Hongkong-borgere. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oda Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Det meste af Vesten retter hård kritik mod Kinas nye sikkerhedslov, som af Amnesty International blandt andet er blevet beskrevet som »den største trussel mod menneskerettighederne i Hongkongs nyere historie«.

Men i EU er det tilsyneladende kun Sverige, der vil indføre sanktioner mod Kina på grund af loven.

Sådan lyder det fra den svenske socialdemokratiske udenrigsminister, Ann Linde, ifølge nyhedsbureauet TT.

»Jeg tog spørgsmålet om sanktioner op på det udenrigsministermøde, hvor vi behandlede spørgsmålet, og der var intet andet land, som støttede det. Vi stod helt alene,« siger Ann Linde til TT.

Den nye sikkerhedslov, som blev vedtaget i Beijing tirsdag, har til formål at kvæle den politiske uro i Hongkong, der sidste år lagde scene til det største oprør mod Kinas kommunistparti siden protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989.

Loven indeholder 66 paragraffer og mere end 7.000 ord. Den retter sig mod fire kategorier af forbrydelser: separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med en udenlandsk magt. Det er kriminelt og kan straffes med fængsel op til livstid.

Hongkong-borgere frygter, at den nye lov kan misbruges til at retsforfølge demonstranter.

Demonstranter anholdt i Hongkong

Onsdag blev over 370 demonstranter anholdt i Hongkong, fordi de deltog i en ulovlig demonstration mod den nye lov.

Loven har fået markant kritik fra EU og vestlige ledere, hvilket Ann Linde også glæder sig over i sit interview til TT.

»Sveriges indstilling efter beslutning i EU-nævnet er, at Sverige skal kræve sanktioner i EU. Men der findes ingen støtte for det. Derfor er det vigtigt, at vi får så tydelige og skarpe udtalelser som muligt fra EU,« siger Ann Linde til TT.

Hongkong er en tidligere britisk kronkoloni, som i 1997 blev overdraget til Kina under devisen »et land, to systemer«, hvilket skulle sikre Hongkong en række frihedsrettigheder såsom forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og et uafhængigt retsvæsen.

Men den nye sikkerhedslov bryder med den traktat, mener Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, som har kaldt loven for »et klart brud mod Hongkongs selvstændighed og en direkte trussel mod folks frihed«.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har i øvrigt tilbudt knap tre millioner Hongkong-borgere at komme til Storbritannien.

»Afskyr beslutningen« om at vedtage loven

Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har ifølge The Guardian sagt, at han »afskyr beslutningen« om at vedtage loven, mens kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, har udtalt, at hun taler med internationale partnere om, hvilke tiltag man kan tage imod Kina.

Men der ér en grund til, at det er svært at rette sanktioner mod Kina på EU-niveau. Det forklarede Michael Aastrup Jensen, Venstres medlem og næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn, til Berlingske onsdag:

»Det er beskæmmende og langt over stregen, det, Kina foretager sig. Regeringen skal samle kritikken op i EU-kredsen. Vi skal ikke gøre noget alene, men det kan tænkes, at vi ikke kommer videre ad den vej, fordi en række øst- og sydeuropæiske lande har bundet sig for meget op på Kina. Så må vi finde andre samarbejdspartnere uden for EU, for eksempel USA.«