Sveriges Radio må forsvare sig mod kasino-anklager

Hvordan kan journalister få fat i en politikers kontooplysninger, spørger svenskerne, efter Sveriges Radio har afsløret Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson i spil på nettet.

Sverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson Fold sammen
Læs mere
Foto: 10030 JONAS EKSTROMER

Da Sveriges Radio i programmet »Ekot« afslørede, at Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson havde spillet for omkring en halv million kroner på netkasinoer, skete det blandt andet ved hjælp af kontooplysninger.

Journalisternes metoder har oprørt både politiske venner og fjender, og Miljøpatiets tidligere talsperson Maria Wetterstrand erklærede på det sociale medie Twitter:

»For en gangs skyld kan jeg sige, at jeg er hundrede procent på Jimmie Åkessons side. Hvordan får journalister fat i en politikers kontoudtog?«

Han er en offentlig person

Anna Lagerkrantz, der er chef for Ekot, forklarer sig på Ekots redaktionsblog på Sveriges Radios hjemmeside. Først forklarer hun, hvorfor Sveriges Radio fandt historien væsentlig. Det er ikke ulovligt at spille på netkasinoer, men Åkesson er en offentlig person, han leder et rigsdagsparti og kan efter valget få stor indflydelse på svensk politik.

»Det er relevant for offentligheden at vide, hvordan Åkesson håndterer sin privatøkonomi, og hvor risikobetonet han er,« pointerer Lagerkratz på Ekots redaktionsblog.

Hertil tweeter Maria Wetterstrand: Jeg synes, det er relevant for offentligheden at få at vide, hvordan journalister får fat i kontoudtog fra en politikers private betalingskort.«

Men det er Anna Lagerkratz og Sveriges Radio ikke til sinds at oplyse. Om Ekots adgang til kontoplysningerne skriver Lagerkrantz:

»Vi har naturligvis ikke generelt sådanne informationer, det her er et ganske specielt og særligt tilfælde. Vi kan ikke forklare, hvordan redaktionen kommer i besiddelse af oplysningerne. Men det er klart, at Åkessons spil har vakt opmærksomhed uden for hans nærmeste kreds.«

Alle partiledere kan få konto gransket

Anna Lagerkrantz forklarer videre, at den journalistiske vurdering på Sveriges Radio er uafhængig af, hvilket parti personen tilhører. Den er udelukkende knyttet til vedkommendes position.

»Alle partiledere med ambitioner om at lede landet, må også være forberedt på at få deres dømmekraft og risikovillighed gransket.«

Hun skriver endvidere, at Sveriges Radio har publiceret historien så tæt på valget, fordi historien skulle ud så hurtigt, det var muligt, og fordi Jimmie Åkesson først skulle have lejlighed til at forklare sig i et interview.

I Danmark har den såkaldte Se og Hør-sag om pressens brug af kreditkortoplysninger foreløbig fået et retsligt efterspil, idet indtil videre otte personer er blevet sigtet i sagen. Se og Hør skulle angiveligt have betalt den såkaldte tys-tys-kilde hos Nets-underleverandøren IBM for at udlevere oplysninger om kendte og kongeliges kreditkortoplysninger. Tys-tys-kilden er sigtet sammen med flere nuværende og forhenværende medarbejdere på Se og Hør.