Sveriges prinsesse Madeleine venter sit tredje barn

På billedet ses den svenske kongefamilie, hvor prinsesse Madeleine ses yderst til venstre. Billedet er fra den 14. juli 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTINE OLSSON

Vi ser frem til, at fire bliver til fem, skriver svenske prinsesse Madeleine om den kommende familieforøgelse.

Sveriges prinsesse Madeleine og hendes ægtemand, Chris O'Neill, venter deres tredje barn.

Det meddeler prinsessen søndag på Facebook.

'Chris og jeg er begejstrede for at kunne meddele, at jeg venter mig. Vi ser frem til, at fire bliver til fem!,' skriver Madeleine.

På billedet: Princess Madeleine (i midten) prinsesse Leonore og prins Nicolas (på gulvet med ryggen til). Billedet her er fra den 14. juli 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTINE OLSSON.

Parret, der blev gift i 2013, har i forvejen to børn: Leonore på tre år og Nicolas på to år.

Til daglig bor familien i London.

Fødslen ventes at ske i marts 2018, oplyser det svenske kongehus i en pressemeddelelse. Over for nyhedsbureauet TT oplyser hoffets informationschef, Margareta Thorgren, at prinsesse Madeleine har det godt.

Prinsesse Madeleine. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOREN ANDERSSON.

Barnet bliver kong Carl Gustaf og dronning Silvias syvende barnebarn.

Den 35-årige prinsesse Madeleine er kong Carl Gustaf og dronning Silvias yngste barn efter kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.

/ritzau/TT