Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SVERIGE: De fik 12,8 procent af stemmerne til det svenske valg i efteråret. Men i dag står det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna endnu stærkere. I en ny svensk meningsmåling får partiet således 14 procent af stemmerne, skriver den svenske avis Aftonbladet på baggrund af en meningsmåling mediet har lavet i samarbejde med analysefirmaet Inizio.
Sverigedemokraterna valgte i begyndelsen af december at dumpe statsminister Stefan Löfven og hans rødgrønne regerings budgetforslag, hvilket medførte, at den socialdemokratiske statsminister udskrev nyvalg, som skal afholdes 22. marts.
Ifølge Björn Söder, der er Sverigedemokraternas partisekretær, er fremgangen i meningsmålingerne et tydeligt tegn på, at partiet traf den rigtige beslutning ved at bakke om de borgerliges budgetforslag frem for regeringens.
»Vi vidste allerede inden, at vi havde stærk støtte til det blandt vores vælgere,« siger Björn Söder til Aftonbladet.
Hvis man som de fleste svenske poltikere forsøger at se helt bort fra Sverigesdemokraterna, så står den borgerlige alliance til at blive større end den rødgrønne regering i målingen.