Sverigedemokraterna går frem - de store gamle partier går tilbage

Det indvandrerkritiske parti cementerede partiets position i svensk politik. Socialdemokraterna og Moderaterna indleder spillet om regeringsmagten i en markant svækket position.

Foto: 10040 Anders Wiklund/TT. Der var glæde ved Sverigedemokraternas valgfest på restaurant Kristall i det centrale Stockholm. (Foto: 10040 Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix)
Læs mere
Fold sammen

Det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna har cementeret partiets position i svensk politik. Det stod klart, så snart de første exitpolls fra riksdagsvalget løb ind. Sverigedemokraternas gruppeformand og ideologiske strateg, Mattias Karlsson, lagde ikke skjul på, at det var en afgørende aften for det fremstormende parti i svensk politik.

»Jeg er lidt spændt. Det er en meget dramatisk aften,« sagde han til Berlingske fra Sverigedemokraternas valgaften i Stockholms centrum.

Det er fortsat helt uvist, hvad partiet kan bruge fremgangen til, og i hvor høj grad en markant succes for tredje riksdagsvalg i træk kan sikre reel politisk indfyldelse i Sverige. Hvor stor partiets fremgang bliver stod ikke klart ved redaktionens slutning. Karlsson erklærede, at målet må være 20 procent. Derimod vil selv en markant fremgang under det resultat, i forhold til de omkring 13 procent ved valget i 2014, være en skuffelse, indrømmede han.

Sverigedemokraternas gruppeformand og ideologiske strateg, Mattias Karlsson

»De undervurderede os med næsten 50 procent i 2014.««


Da TV4s exitpoll blev offentliggjort med en forudsigelse på 16,3 procent af stemmerne lød Karlssons reaktion:

»Det ville være en skuffelse. Det må vi sige. Men jeg tror ikke på det. De undervurderede os med næsten 50 procent i 2014.«

SVTs exitpoll få minutter senere var nærmere Karlssons mål med 19,2 procent. Uanset, hvordan det endelige resultat bliver, står det klart, at Sverigedemokraterna fra mandag skal forsøge at udnytte en ny styrkeposition i svensk politik.

Værste resultat nogensinde for Socialdemokraterna

Derimod styrede Socialdemokraterna direkte mod det værste resultat nogensinde med omkring hver fjerde svenske stemme. Den borgerlige oppositionsleder i form af det konservative parti Moderaterna står ikke bedre rustet med en ifølge de to exitpolls markant faldende tilslutning.

Alligevel bliver det et af de to partiers ledere, for Socialdemokraterna statsminister Stefan Löfven og for Moderaterna Ulf Kristersson, der nu skal prøve at danne regering – med Sverigedemokraterna i baggrunden, som ingen indtil videre vil tale med, men ingen kan undgå at tale om.

Den politiske analytiker Viktor Barth-Kron beskrev i Dagens Nyheter tre muligheder for den politiske udvikling fra mandag morgen.

Det kan blive »en tysk model« med en bred alliance hen over midten. I det tilfælde vil Socialdemokratiet indgå en aftale eller et regeringssamarbejde med den borgerlige alliance, Moderaterna, Centerpartiet, Liberalerna og Kristdemokraterna. Barth-Kron pointerer, at det det ikke er så væsentligt, hvordan »regeringen præcist kommer til at se ud«, fordi det drejer sig om, at partierne til sammen bliver opfattet som regeringsgundlaget.

Det kan blive »en amerikansk model«. Her vil den borgerlige alliance falde sammen, mens Centerpartiet og Liberalerna går sammen med Socialdemokraterna og får støtte fra venstrefløjen. USA-sammenligningen består i, at der så vil være en ny venstreliberal blok med en skarp brydningsflade over for en højreblok med Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna med en nationalistisk, værdipolitisk dagsorden.

Og det kan blive »en dansk model«. I den vil Sverigedemokraterna »med eller uden formelle forhandlinger« blive en del af den borgerlige alliances regeringsgrundlag, mens de liberale midterpartier Centerpartiet og Liberalerna accepterer tingenes tilstand. Det bliver i Barth-Krons beskrivelse til, at »man så kan sige, at Sverige bliver som Danmark«.

Mange har skiftet parti

SVTs meningsmåling fra valglokalerne viste, at et rekordhøjt antal vælgere skiftet parti siden seneste valg i 2014. 41 procent af vælgerne i undersøgelsen svarede, at de havde valgt et nyt parti. Samtidig svarede 38 procent, at de først besluttede sig på valgdagen eller i den sidste uge op til valget.

Pär G. Hansen, medlem af Sverigedemokraterna

»»Det her er det spændende parti. Det er det sted, hvor alle ønsker at være.««


Til Sverigedemokraternas valgaften i Kungsgatan i centrum af Stockholm havde gæsterne med garanti besluttet sig længe inden den sidste uge. Men Pär G. Hansen fortæller, at han skiftede parti fra Moderaterna og blev medlem af Sverigedemokraterna i 2015.

»Før stemte jeg i 45 år på Moderaterna. Men det her er et rigtigt folkeparti. Det forstår partilederne i Socialdemokraterna og Moderaterna ikke, hvad er,« siger han.

»Det her er det spændende parti. Det er det sted, hvor alle ønsker at være.«

På forhånd var de to yderpartier med Sverigedemokraterna til højre og Vänsterpartiet på venstrefløjen udråbt til valgets forventede store vindere.

Pensionisten Bo Elfström håber på Sverigedemokraterna. Han fik nok af sit gamle parti i løbet af den svenske vinter. Igennem 2014 og 2015 med den store tilstrømning af asylsøgere holdt han fast i sin normale sympati for Moderaterna, men til sidst mistede han troen på, at partiet kan håndtere situationen, som han ønsker det.

»Alting får bare lov at køre. Vi har været meget slappere end Danmark, Norge og Finland over for immigrationen. Så nu har jeg stemt på Sverigedemokraterna. En gang imellem må nogen sige, at nok er nok,« siger Elfström, der fortæller, at han har været ansat som indkøber i den svenske statsadministration og nu spæder pensionen op med taxakørsel.

Den stockholmske pensionist, hvis mor var dansker fra Bornholm, tror dog fortsat, at det vil blive svært for Sverigedemokraterna at omveksle valgresultatet til tilsvarende politisk indflydelse:

»Min foretrukne regering ville bestå af Sverigedemokraterna, Moderaterna og Kristdemokraterna. Men jeg ved godt, at det bliver næsten umuligt. Så må indflydelsen komme via positioner i udvalg og den slags.«

En pligt at stemme

Den 18-årige gymnasielev Alice Larsson er førstegangsvælger. Hun støtter Vänsterpartiet.

»Jeg har været politisk aktiv, siden jeg var 14 år, og jeg har altid vidst, at det var Vänsterpartiet, der skulle have min stemme,« sagde hun efter at have stemt på Myrsjöskolen i Stockholms østlige forstad Saltsjö-boo

»Jeg har også stor respekt for Socialdemokraterna. De har gjort rigtig meget godt for samfundet og sikret en god sundhedssektor. Men nu synes jeg, at de er rykket til højre. Jeg synes bedre om, hvad Socialdemokraterna var før.«

Først og fremmest mener den unge kvinde, at det er svenskernes pligt at stemme:

»Det er et meget vigtigt valg, og det er vigtigt at stemme. Demokratiet er jo ikke noget, der bare er der, hvis vi ikke bruger det. Jeg synes, at det er ubehageligt, når jeg har hørt folk, og især unge tale om, at man alligevel ikke kan gøre en forskel. Det er også helt forfærdeligt, når jeg hører de unge sige, at de ikke ved, hvad partierne står for. Der findes jo masser af informationer.«