Sverige vil sende soldater til Irak i kampen mod IS

Foto: Søren Bidstrup. Arkivfoto af danske soldater i Irak. Sverige skal gribe til våben og sende 35 soldater til det nordlige Irak for at deltage i den amerikanskledede koalition mod Islamisk Stat (IS).
Læs mere
Fold sammen

Sverige skal gribe til våben og sende 35 soldater til det nordlige Irak for at deltage i den amerikanskledede koalition mod Islamisk Stat (IS). Sådan lyder det i et fælles indlæg fra udenrigsminister Margot Wallström og forsvarsminister Peter Hultqvist i Dagens Nyheter.

»Siden sidste vinter har regeringen gennemgået Sveriges mulighed for at deltage i de fælles militære operationer. Regeringen foreslår i dag, at Sverige skal deltage i den militære træningsmission i det nordlige Irak,« skriver de to ministre med henvisning til den mission, danske soldater deltager i.

I første omgang vil den svenske regering sende 35 soldater af sted - og hvis sikkerhedssituationen forværres, skal det være muligt at forstærke styrken med 120 personer, lyder forslaget.

»Regeringens beslutning er baseret på Iraks anmodning om bistand til at stoppe ISIL (IS, red.), hvilket også udgør indsatsens folkeretslige grundlag.«

BNB