Sverige vedtager omstridt grundlovsændring om spionage

Det bliver fremover strafbart at dele oplysninger, som kan skade Sveriges forhold til andre lande.

Arkivfoto: Riksdagen vedtog ændringen med stemmerne 270 for og 37 imod. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den svenske Riksdag har onsdag med et overvældende flertal vedtaget en omstridt grundlovsændring om spionage.

Lovændringen betyder, at en række forbrydelser med relation til spionage og deling af fortrolige oplysninger indføres i straffeloven.

Riksdagen vedtog ændringen med stemmerne 270 for og 37 imod.

Det bliver nu under visse omstændigheder strafbart uden tilladelse at dele hemmelige oplysninger om Sveriges internationale samarbejder.

Det kan også straffes, hvis man videregiver oplysninger, som kan skade Sveriges forhold til et andet land eller en international organisation.

Socialdemokraterna er blandt de partier, der onsdag har stemt for.

Den tidligere statsminister Magdalena Andersson (S) forklarer, at det handler om at rette op på mangler i den nuværende lovgivning.

»Det er et hul, vi har haft i lovgivningen, og som vi bliver nødt til at lukke. Det handler om Kongerigets sikkerhed,« siger hun ifølge svenske SVT.

Inden onsdagens debat i Riksdagen blev statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna spurgt, hvad lovændringen vil løse af problemer.

»Der er længe blevet påpeget et hul i svensk lovgivning, som gør det sværere for os at samarbejde med andre lande i internationale operationer.«

»Så det er rimeligt, hvis Sverige vil være med i de operationer, at vi har en lovgivning, som andre nordiske lande også har, og som tager hensyn til journalistisk arbejde,« lyder svaret fra Ulf Kristersson.

Lovændringen er ikke vedtaget uden kontrovers i Sverige.

Flere medier – herunder SVT og Sveriges Radio – har blandt andet kritiseret den for at begrænse ytrings- og pressefriheden og for at skade demokratiet.

Kritikere mener desuden, at det vil have en tilbageholdende virkning på whistleblowere og andre vigtige kilder for journalister.

/ritzau/TT