Sverige sætter ny rekord i 2022 med 60 skuddræbte
Sverige er på vej til igen at sætte ny europæisk rekord i antallet af skuddræbte på et år.

Sverige er på vej til igen at sætte ny europæisk rekord i antallet af skuddræbte på et år.

Sverige sætter i 2022 en ny blodig rekord for skuddrab, oplyser justitsminister Gunnar Strömmer.
Foreløbig er 60 mennesker skudt og dræbt, og det sættes især i forbindelse med bandeopgør.
Til sammenligning er der i Danmark otte skuddræbte i 2022.
»Baggrunden er smertelig og håndgribelig. Den dødelige vold med skydevåben er øget, og der bliver desværre en ny blodig rekord i år,« siger Strömmer på et pressemøde.
Dermed overgås rekorden fra sidste år, hvor tallet lød på 45 skuddræbte. Det var samtidig europæisk rekord. Alt tyder på, at Sverige igen sætter europæisk rekord i år.
Der bor 10,4 millioner mennesker i Sverige mod knap seks millioner i Danmark.
/ritzau/TT