Sverige og Norge sender fællesstyrke til Darfur

Sverige og Norge sender en fælles enhed på 350 mand til Darfur som en del af en FN-fredsbevarende styrke, meddeler det svenske udenrigsministerium.

Sverige og Norge sender en fælles enhed på cirka 350 mand til Darfur, hvor den skal indgå i en FN-fredsbevarende styrke. Det meddelte det svenske udenrigsministerium fredag.

De 350 svenskere og nordmænd bliver udstationeret i begyndelsen af 2008 og skal hjælpe med til med at bygge veje og telekommunikationslinjer for FN-styrken, der bliver på cirka 26.000 mand.

Den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, siger, at størrelsen på den svensk-norske enhed endnu ikke er endelig fastlagt, men at han regner med, at 150 til 160 svenskere deltager. De to landes parlamenter ventes at godkende udstationeringen i løbet af kort tid.

Fire års borgerkrig i Darfur menes at have kostet flere end 200.000 mennesker livet. 2,5 millioner mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem.

/ritzau/