Sverige melder mandag om 19 døde med coronavirus i det seneste døgn. Dermed er i alt 3698 registreret døde efter smitte med virusset, oplyser de svenske sundhedsmyndigheder.

I weekenden bliver der indrapporteret tal med nogen forsinkelse.

De opdaterede tal viser, at der i alt er 30.377 bekræftede smittetilfælde i Sverige.

Antallet af personer, der er indlagt eller har været indlagt på intensivafdelinger er på 1853.

Myndighederne fastslog også mandag, at april var den dødeligste måned i Sverige i flere årtier.

»I april døde der flere mennesker i Sverige end i nogen anden måned siden 2000,« viser en foreløbig statistik fra Sveriges statistikbureau, SCB.

/ritzau/TT

Opdateres...