Sverige er EU-mester i økonomi – så hvorfor taber Reinfeldt valget?

Den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, bliver efter alt at dømme ikke belønnet for at have vundet det uofficielle europa-mesterskab i økonomi.

Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt (i midten) kæmper sammen med erhvervsminister Annie Lööf og undervisnings-minister Jan Bjorklund stadig for få hevet en valgsejr hjem. Men plakaterne med bud- skabet om de borgerlige partiers succes med jobskabelse er næppe nok til at imponere vælgerne. Foto: Izabelle Nordfjell Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Ütklassning«, stod der for nylig med store typer på forsiden af Dagens Industri, Sveriges svar på dagbladet Børsen. »Blæst af banen«.

Ingen andre lande i EU har klaret krisen bedre end Sverige, var budskabet i den dårligt maskerede støtte til den siddende borgerlige regering. I en duel på økonomi mellem eurozonen og Sverige står der 6-0, når man ser på udvalgte parametre, skrev avisen, som man i løbet af nogle timer kunne se statsminister Fredrik Reinfeldt affotograferet med på Nya Moderaternas sociale medier.

Svenskerne har i europamesterskaberne for økonomiske nøgletal blæst alle andre af banen, og det var et budskab, Reinfeldt kunne bruge i sit opgør med sin socialdemokratiske rival, Stefan Löfven. Men spørgsmålet er, om han kan tage æren for det? 

Først tallene fra Dagens Industri:

Svensk økonomi er vokset med ti procent siden 2009, mens økonomien i eurozonen er skrumpet. Beskæftigelsen er steget med 300.000 personer siden 2006, arbejdsløsheden er betydeligt lavere end i EU, den offentlige gæld er faldet markant, mens den er eksploderet i mange eurolande. Erhvervslivet har bedre vilkår, og livet er i det hele taget bedre i Sverige ifølge internationale ranglister. Der er ikke noget at sige til, at Fredrik Reinfeldt var tilfreds den dag.

Sverige er blevet kaldt for »Europas tiger-økonomi«, og overalt i Europa har man kigget mod »det svenske mirakel«. Sidste år skrev det ansete The Economist et helt temanummer om den nordiske model, som i høj grad byggede på det succesrige Sverige. »The next Supermodel«, hed det på forsiden.

Så hvorfor står Fredrik Reinfeldt og den borgerlige alliance så til at tabe regeringsmagten i morgen efter en valgkamp, der i høj grad har handlet om økonomi, beskæftigelse og arbejdsløshed? Siden 2006 har regeringen sat skatterne ned fem gange – og vel at mærke alle gangene ved at hæve jobfradraget, så en ansat på fuld tid har fået en skattelettelse på i alt omkring 27.000 svenske kroner om året. Så hvorfor er de nogle utaknemmelige skarn, de svenskere, som nu ser ud til at ville skifte regering?

Billedet er ikke sort-hvidt

Den ene forklaring er, at vælgerne har skiftet fokus. Nok anser de Reinfeldts alliance for at være den bedste til at sikre orden i økonomien, men når det kommer til alt andet – velfærd, skolen, sundhed, ældreomsorg – så vurderes Socialdemokraterna til at være bedst. Efter otte år med skattelettelser og reformer vil svenskerne have noget andet, hvilket selv den borgerlige regeringsalliance har indset. Ingen skattelettelser i de næste fire år og en – omend beskeden – velfærdspakke på 13 milliarder svenske kroner er, hvad alliancens valgprogram byder på.

Den anden forklaring er, at Fredrik Reinfeldt og finansminister Anders Borg nok har ført en sikker økonomisk kurs, men den svenske økonomiske performance er ikke nær så glamourøs som tidligere. Underskuddet vokser, det samme gør ledigheden, og væksten nedjusteres.

»Det er blevet hverdag, og svenskerne adskiller sig ikke så meget fra det generelle billede, som de gjorde i de første år af finanskrisen,« forklarer økonomiprofessor Torben M. Andersen, som har beskæftiget sig indgående med svensk økonomi og blandt andet været næstformand i den svenske vismandsinstitution. Han bakkes op af den svenske økonom Ulf Michael Bergman, som er lektor på Københavns Universitet:

»Der er nogle faresignaler i svensk økonomi i dag, som også EU-Kommissionen har advaret imod. Stor gældsætning og huspriser, der stiger på et meget højt niveau.«

Og når økonomerne kigger tilbage på otte år med alliancen, er det langtfra hele æren, der tilfalder de herrer Reinfeldt og Borg. Billedet mindre sort-hvidt, end man får indtryk af i både Moderaternas og Socialdemokraternas valgkampagner.

Svenskernes egen finanskrise

Når Sverige er kommet så stærkt gennem krisen, så er det først og fremmest, fordi Reinfeldts forgænger, Göran Persson (S), tog det store slæb med at reformere Sverige efter en af de alvorligste kriser i svensk historie, som ramte Sverige i 90erne. i 1994 var det offentlige underskud på 13 procent af BNP, og arbejdsløsheden tordnede i vejret.

Gennem reformer af pensionssystemet, arbejdsmarkedet, nedskæringer, skatteforhøjelser og stram styring af de offentlige udgifter fik Persson som finansminister og senere statsminister genoprettet økonomien.

»I 90erne havde svenskerne deres egen finanskrise, Det lykkedes at få vendt udviklingen, men krisebevidstheden hos svenskerne er stadig intakt. Man ved, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej,« forklarer Torben M. Andersen.

Med til historien om den succesfulde svenske økonomi i nullerne hører også, at den svenske krone har været flydende, og den svagere valuta har hjulpet eksporten.Svenskerne havde ikke den overophedning af økonomien og den boligboble, som man havde i Danmark i årene op til krisen.

Og så betød den sunde økonomi, at man havde råd til at føre en lempelig finanspolitik og blandt andet give skattelettelser, der var med til at holde forbruget oppe.

»Det er især regeringen før Reinfeldt, der har stået i spidsen for en reformagenda,« fortæller Svend Erik Hougaard Jensen, professor i økonomi på CBS, som peger på, at den store konkurrencemæssige fordel, som Sverige og de øvrige nordiske lande har haft, først og fremmest handler om, at man reagerer politisk, når der er krise.

»Man bliver ikke liggende i hængekøjen, men tager fat på problemerne,« siger han.

Skattelettelser med begrænset effekt

Et af valgkampens store slagsmål drejer sig om, hvorvidt Reinfeldts skattelettelser har ødelagt den svenske velfærd, som de rød-grønne partier hævder, eller om det tværtimod er dem, der er skyld i, at Sverige har kunnet skabe 300.000 job, mens andre lande har mistet job. Her er eksperterne uenige.

»Det er der stor diskussion om. Der er næppe nogen, der vil sige, at skattelettelserne ikke har haft en effekt. Men der er heller ikke så mange, der vil sige, at det er den primære årsag,« fortæller Torben M. Andersen.