Sverige - den humanitære stormagt

Det er valg, det er Sverige. Det er, set fra kritikere i Danmark, vindfanget til det multikulturelle helvede. Vi er i Södertälje. Ingen anden by i den vestlige verden har taget mod flere flygtninge pr. indbygger. Man må ikke kalde det et »problem«, men det bliver ikke ved med at gå, siger borgmesteren.

De er nået frem. Til rette sted. »Sweden,« som Lama svarer med et smil på spørgsmålet om, hvor man helst vil hen, hvis man flygter fra borgerkrig i Syrien.

Alle vil til Sverige. Det er sådan, det er. Ikke Danmark, ikke Tyskland, helst ikke Norge, der er for dyrt, og slet ikke Frankrig, der er for muslimsk. Men til Sverige.

»Alle,« understreger Lamas storebror, Majd, og skærer – for at gøre det indiskutabelt – med håndfladen gennem luften i den lille lejlighed i yderkanten af Södertälje, 30 kilometer vest for Stockholm.

Majd er 26 år, flygtede for knap et år siden fra Al Hassaka i det nordvestlige Syrien sammen med lillesøster Lama på 21 år. De betalte over 50.000 dollars til sammen, drog gennem Tyrkiet, hvor de var heldige ikke at blive tvunget tilbage, kom til Grækenland og nåede frem til Arlanda lufthavnen i Stockholm.

Majd og Lama Hanna, bror og søster, rummer konflikten. De er kommet til den kommune i verden, der modtager flest syriske asylansøgere på kloden. De bor – meget midlertidigt – i et kvarter i Södertälje, hvor etniske svenskere er lige så sjældne som veganere på Jensens Bøfhus. De to syriske søskende og deres umiddelbare omgivelser er et ultimativt billede på, hvor åben og gæstfri Sverige er. Næsten halvdelen af Södertäljes borgere er i dag af anden etnisk oprindelse end svensk. Ud af 90.000 indbyggere oprinder omkring 22.000 fra Syrien, hvor borgerkrigen raser. Godt 30.000 i alt tilhører den assyriske kristne gruppe fra Syrien, Irak, Iran eller Tyrkiet. Og flere kommer til hver dag.

Vi befinder os midt i det, danske kritikere beskriver som et vindfang til et multikulturelt helvede, hvor den skandinaviske velfærdsstat en dag vil gå op i flammer. Vi befinder os i »den svenske godheds­industri«.

Hvordan er her så?

»Man vågner ikke ved bomber om natten. Her er godt. Her er sikkert,« siger Majd, mens hans søster nikker.

»Sverige er en humanitær stormagt.«

(Carl Bildt, Sveriges udenrigsminister)

I dag er der valg i Sverige. Til Riksdag, Landsting og kommuner. Havde det været Danmark, havde valget med blot en brøkdel af samme antal asylsøgere som Sveriges ikke handlet om andet. Statsminister Frederik Reinfeldt bragte tidligt emnet på bane i en tale:

»Jeg beder det svenske folk have tålmodighed og åbne sit hjerte for de udsatte,« sagde han og tilføjede, at flygtningestrømmen ville koste 48 milliarder kroner yderligere over de næste fire år. Hvorfor man nok må stramme op på velfærdsudgifterne.

Talen har ikke ligefrem taget dagsordenen i det svenske valg. Forskellen på Sverige og Danmark kan perspektiveres ved at forestille sig, at Lars Løkke Rasmussen som borgerlig regeringsleder stillede sig op og indledte sin valgkamp med at sige det samme.

At svenskerne de kommende fire år ventes at modtage 340.000 flygtninge er ganske vist et stort debatemne. Men kun i Danmark. Ikke i Sverige. End ikke i Södertälje, hvor antallet af asylsøgere i 2014 antages at blive 16 gange højere, end det var for ti år siden.»Jo, vist er det svært,« siger den socialdemokratiske borgmester i Södertälje, Boel Godner. Hun vil ikke gå så vidt som at tage ordet »problem« i sin mund. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at tale om flygtninge på, må man forstå. Heller ikke selvom det er sandt.

Södertälje er verdensberømt for sit antal af asylsøgere og indvandrere. I 2008 blev byens daværende borgmester, Anders Lago, inviteret til USA for at forklare, hvordan en lille svensk kommune håndterede at modtage flere irakiske flygtninge end hele USA og Canada til sammen. Barack Obama havde efter sigende vanskeligt ved at udtale »Södertälje«, men præsidenten var imponeret. Obama tilkendegav tillige, at USA burde modtage flere. Dette var i forbindelse med, hvad man i Södertälje kalder »den irakiske bølge«.

Nu har Södertälje fået en ny bølge, »den syriske bølge«. Denne bølge af asylsøgere vokser sig i år endnu højere end den irakiske.

Södertälje tager mod lige så mange flygtninge som Stockholm, der er ti gange så stor.

»Man kan ikke sige, at Sverige er et humanitært land, der tager imod flygtninge, når det reelt er 15 kommuner ud af 290, som tager imod næsten alle flygtninge. Der er omkring 220 kommuner, der tager imod 100 eller mindre flygtninge om året. Södertälje, Malmø, Eskilstuna, Vesterås med flere tager langt de fleste,« siger Boel Godner.

Men EBO-lagen gælder Sverige. En lov, der giver asylsøgere ret til at vælge, hvor de vil slå sig ned. Og flygtninge søger sine egne.

I dag modtager Boel Godners by næsten hver uge repræsentanter fra verdenspressen, der alle får samme udlægning af borgmesteren. Schweizisk, japansk, dansk, østrigsk, tysk TV samt diverse aviser. Hun er stolt af Södertäljes generøsitet. Svensk udlændingepolitik er den eneste rigtige, den eneste menneskelige. Der er sådan set kun en enkelt ting at rette:

»Alle kommuner burde modtage flygtninge i forhold til deres størrelse,« siger borgmesteren.

»Södertälje – medmenneskelighedens centrum.Skriv det på rådhusets facade, sæt plakater op ved indfaldsvejene. Det tilkommer ikke mig at beordre indbyggerne at være stolte af deres stad, man jeg kan tale for mig selv. Jeg er stolt over, at Södertälje ligger i Sverige.«

(Erik Niva, journalist i en reportage i Aftonbladet) 

Karl Nilsson siger, den er gal. Eller rettere: »Den er helt gal,« tilføjer han, ryster på hovedet og tænder en smøg, en Chesterfield.

»Det er jo farligt. Er I klar over, hvor mange våben, der findes i Sverige,« spørger han og kommer selv med det angiveligt rigtige svar: »Det er mange«.

Vi er kørt ud på landet. Man skal ikke langt ud for at finde det landlige Sverige. Vi er kommet forbi rockabilly træf i Nykvarn, ude i skoven, 15 kilometer fra Södertälje. Det her er det traditionsbundne Sverige, det gamle Sverige, det konservative Sverige. Her er den sidste gangbare fremmede kultur amerikansk, fra 50erne, og udleves med den tids biler og påklædning blandet op med stetsonhatte, bullride og lidt sydstatsflag.Karl Nilsson er 67 år, har et karaokefirma og kunne aldrig finde på at bosætte sig inde i Södertälje:

»Er du vanvittig, så skulle jeg også til at gå med seksløbere,« siger han: »Har du ikke hørt om »Södertäljenetværket«, det assyriska mafianetværk?«

Ifølge svenske medier har politiet afsløret bandekriminaliet med syriske/assyriske rødder i Södertälje. Opklaringen involverer tre likvideringer, afpresninger, beskyttelsespenge og narko. En bandeleder har netop fået livstid ved Landsretten. Sagen omtales som den næstdyreste efterforskning i svensk politihistorie efter den mangeårige og resultatløse efterforskning af mordet på statsminister Olof Palme.

»De sidste ti år er det blevet meget værre. Men svenskerne er så tamme. »Ta’ det lungt,« siger de. Nu er de endda begyndt at tale om at tage våbnene fra politiet. Det er jo en fantastisk idé! Det skal nok hjælpe. Hvad så, hvis det hele eskalerer? Mange i Sverige har våben,« siger Karl Nilsson, der ikke er sikker på, at han ville have sat børn i verden, hvis han vidste, at Sverige »ville udvikle sig sådan«.

»Og hvad med pensionisterne i øvrigt? De har slidt deres krop ned. Nu kommer kommunen så og giver dem en lort på hovedet. Værsgo, tak for indsatsen, du!«

Man skulle mene, at Karl Nilsson stemmer på Sverigedemokraterne. Han oplyser imidlertid, at han ikke ved, hvad han stemmer, men at det også er lige meget: »For det ændrer ikke en skid«.

»Når de øvrige partier nærmer sig populistiske partier, eksempelvis i spørgsmål vedrørende flygtninge, for at vinde stemmer, kan det få den effekt, at man i stedet legitimerer det verdensbillede, som det fremmedfjendtlige parti opmaler. Det vinder det fremmedfjendtlige parti på, da dets problembeskrivelse af samfundet fremstår som rigtig og dermed også dets løsninger.«

(Fra afsnittet »Øget politisering af sagsområderne« på Migrationsinfo.se, under den grønne/liberale tænketank Fores)

Sverigedemokraterne (SD) får ikke noget at skulle have sagt. Det har både Fredrik Reinfeldt såvel som Sveriges sandsynlige statsminister efter i dag, socialdemokraten Stefan Löfven, understreget. SD’s verdensbillede bør i det hele taget ikke nævnes i nogen som helst sammenhæng.

»Det er man simpelthen enige om. Både nationalt og lokalt. Men Sverigedemokraterne er stærke her i Södertälje. Så vi skal passe særligt på. Gør vi indvandring til et stort emne, så taber vi på det, og SD vinder,« siger Alexander Lindholm.

28-årige Alexander Lindholm er medlem af Södertälje byråd for Socialdemokraterne. Byen er gammel arbejderby. Her ligger blandt andet Scania, der producerer lastbiler og medicinalfabrikken Astra. Socialdemokraterne har 25 af 65 pladser, Sverige­demokraterne har fem.

»Men de vil vokse. Derfor er det lige så vigtigt at hindre stemmer til SD som at vinde stemmer til S. Vi ringer rundt til LO-medlemmer og forklarer, hvor slemt det kan blive fagligt for dem, hvis SD får magt i det her land,« siger Lindholm.

Hans partileder Stefan Löfven var forleden i Södertälje og tale. Socialdemokraternes statsministerkandidat høstede her voldsomt bifald. Han erklærede, at det internationale samfund bør stoppe Islamisk Stats fremfærd i Syrien. Hvilket forsamlingen med massivt fremmøde af kristne syrere applauderede ivrigt.

Efter en særlig politiindsats er den samlede kriminalitet faldet i Södertälje, specielt antallet af indbrud, som er faldet med ni procent siden 2009. Samlet er der i Stockholmsregionen sket en stigning på 20 procent de sidste ti år.

Berlingske møder Sverigedemokraternes spidskandidat i Södertälje i partiets »valgstuga« i gågaden. Andre partier har idylliserede træpavilloner. Tommy Hansson og Sverigedemokraterne har en container. De skal kunne lukke effektivt af om aftenen for at sikre deres valgmateriale mod hærværk.

»Fra revolutionære og den slags,« siger 62-årige Hansson.

Ellers går det meget godt, hævder han. Hvormed sverigedemokraten mener, at det går, som det plejer:

»Sverigedemokraterne kommer til at fordoble sig. Mindst. Både her i byen og nationalt. Det er en slags regel. Det er sket ved alle hidtidige valg. Så vi vil egentlig helst have valg så ofte som muligt,« siger kandidaten og lader med et smil forstå, at i så fald går der ikke så længe, før Sverigedemokraterne har overtaget magten i Sverige.

I denne valgkamp når de kun medierne med negative historie. Den ene byrådskandidat efter den anden gribes i racistiske udsagn i chatfora på nettet, hvorpå de må trække sig mere eller mindre firvilligt, så lederen på landsplan, Jimmie Åkesson, kan hævde partiets »nul tolerance over for racisme«.

»Jo, men vi kommer stadig til at fordoble os,« siger Hansson, der ønsker fuldt stop for indvandring til Södertälje: »Vi kan ikke tage mere, og de, der er kommet, skal fordeles bedre, det har borgmesteren ret i,« siger han.Det er med Sverigedemkraterne i Södertälje som på landsplan. Både de borgerlige fra Alliansen og de rød/grønne vil ikke have noget med dem at gøre. Tommy Hansson og Sverigedemokraterne har i fire år i Södertälje byråd dog fået et enkelt forslag vedtaget:

»Vi foreslog at opkalde en park efter en Södertälje borgmester, der i 1620-tallet blev halshugget, fordi han var katolik,« siger Hansson.

»Vi har næsten 800 elever. To af dem er svenske.«

(Skoleleder for Ronna Skole i Södertälje, Henrik Ljungqvist, til Aftonbladet)

Gælden i Södertälje Kommune er Sveriges højeste: 10,5 milliarder svenske kroner. Arbejdsløsheden i Södertalje er over 14 procent. Mere end dobbelt så høj som gennemsnittet i Sverige. Boligmanglen er så udbredt, at både tre og fire flygtningefamilier bor i to-tre-værelseslejligheder.

Borgmester Boel Godner har forsøgt både den ene og den anden strategi, forsikrer hun. Hun har talt dunder til centralmagten i Stockholm om, hvor »pinligt det er«, at ikke flere kommuner tvinges til at tage flygtninge. Hun har ligget »på knæ« og bedt mindeligt om flere midler til Södertälje. Forgæves.

»Når Fredrik Reinfeldt siger »åben jeres hjerter« skulle han måske lægge mærke til os. Vi har åbnet vores hjerter her i Södertälje i mange år. Men hvad betyder det, når han siger det? Han siger jo ikke, at nu må alle kommuner hjælpes ad. Han siger bare: »I må åbne jeres hjerter«. Det lyder smukt. Men det betyder åbenbart ikke noget. Og mit eget parti siger ikke meget mere,« siger Boel Godner.

Södertälje byråd har besluttet at koncentrere indsatsen om skolerne. Penge kanaliseres så vidt muligt over i skolevæsnet. Blandt andet for at kunne give høje lærerlønninger for at tiltrække de bedste lærere. Kommunen har lige nu mellem 800 og 900 nye børn fra andre lande, der er begyndt i skole i Södertälje.

»Mange indvandrerbørn lærer ikke svensk, fordi de udelukkende vokser op med mennesker, der taler samme sprog som deres eget. De ser TV på eget sprog, læser på eget sprog på nettet osv., så de konfronteres ikke med det svenske sprog andre steder end af en lærer i skolen, og det er ikke tilstrækkeligt, hvis du skal integreres i Sverige. Der skal ske noget. Problemet er, at hele Europa lukker dørene nu. Men Europa burde være bedre end som så,« siger borgmesteren.

På en liste over kommuner i Sverige med de bedste skoler rangerer Södertälje som 264 af 290. På listen over højeste lærer lønninger ligger kommunen nummer to.

Ifølge FN har antallet af registrerede syriske flygtninge nu passeret tre millioner mennesker, samtidig er 6.5 millioner fordrevet internt i Syrien. Dermed er tæt på en femtedel af verdens i øjeblikket 50 millioner fordrevne fra Syrien.

Det var faderen, der sagde, at det var nu. Majd og Lama måtte afsted.

Truslerne var blevet for mange. Islamisk Stat (IS) var blevet for kontrollerende. Majd blev eksempelvis en dag passet op på gaden af et medlem af IS, der hævdede, at han skyldte organisationen skat, der straks skulle betales: 500 patroner i alt.

»IS har overtaget vores by nu. Vores forældre er der stadig. Vores far sagde, at vi ikke ville have nogen fremtid, hvis ikke vi flygtede,« siger Majd Hanna.

De to søskende havde ikke noget med på flugten ud over en rygsæk med tøj. Faderen havde betalt hjælpere forud. Samt haft kontakt med tilsagn om hjælp fra brødre – Majd og Lamas onkler – i Södertälje. Bringer man omsættelige værdier som eksempelvis guld eller smykker med på flugten, er risikoen for at man bliver røvet og dræbt for stor.

Majd og Lama bor nu på tynde skumgummi­madresser i en lejlighed, de ikke end har råd til at betale sort og går til svensk. »Jahå,« siger Lama og ler. Hun måtte afbryde sin uddannelse som ingeniør. Majd er computerprogrammør og regner med, at han kan få et arbejde, når sproget rækker.

»Jeg vil gøre alt, jeg kan for at betale tilbage,« som Majd siger.

Han taler ikke om sin far.

21-årige Lama og 26-årige Majd rummer ligningen om Sverige og indvandring. De er, hvad Sverige finder allermest rigtigt ved indvandring. De to har brug for Sverige. Og landet er der for dem. Sverige får tillige brug for de to i fremtiden. Majd og Lama ønsker at være der for Sverige.