Sverige bliver, hvor Sverige er

Det svenske nej til euromedlemskab betyder ikke nogen total omvæltning i svensk politik, hvor statsminister Göran Persson nu skal hele sårene efter mordet på udenrigsminister Anna Lindh. Et signal om et opbrud i den skandinaviske holdning til Europa kom der heller ikke, og det må den forbeholdsramte regering i Danmark så bare tage til efterretning.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NYHEDSANALYSE

STOCKHOLM/BRUXELLES

Søndagens afstemningsresultat i Sverige, den afsluttende kampagne for og imod euroen og knivattentatet på udenrigsminister Anna Lindh vil gå over i de svenske historiebøger som nogle af de mest følelsesladede, dramatiske og turbulente dage i nyere tid.

Selv om de svenske tilhængere af EUs fælles valuta gik frem i flere meningsmålinger efter drabet på Anna Lindh, var de sidste og velmente sympatistemmer på falderebet ikke nok til at skaffe flertal i den svenske befolkning.

Så Sverige bliver, hvor Sverige er. Uden for euroland og uden for indflydelse. Med en flydende krone, fortsat usikkerhed om renten og ringe udsigt til at ændre på den situation i nogen nær fremtid.

Det svenske folk har talt, og svaret var, at svenskerne stadig ikke føler sig overbeviste om euroens lyksaligheder.

Forud for afstemningen - altså før drabet på Anna Lindh og aflysningen af samtlige politiske aktiviteter - slog statsminister Göran Persson fast, at svensk deltagelse i det europæiske valutasamarbejde i tilfælde af et nej tidligst kunne komme på tale i 2013. Står det udsagn til troende, har den svenske regeringschef i realiteten udskudt spørgsmålet til en ny generation af svenske politikere, lige som enkelte af EUs nye medlemslande fra Øst- og Centraleuropa i teorien til den tid kan have indført euroen længe inden.Men også det svenske »udenforskab«, som det kaldes, skal den svenske regering nu til at tage ansvar for. Tidligere tiders spekulationer om, at Göran Persson selv hurtigt ville drage konsekvensen af et ydmygende nederlag i folkeafstemningen og simpelthen forlade statsministeriet Rosenbad er totalt ophørt efter drabet på Anna Lindh. Ikke kun fordi den svenske udenrigsminister var socialdemokraternes ubestridte kronprinsesse, og det er svært at se andre oplagte kandidater som partileder.

Men også fordi Sverige midt i sorgen og det nationale traume ved for anden gang inden for to årtiet at have fået myrdet én af landets mest fremtrædende repræsentanter, simpelthen har brug for Göran Persson som en stabil og samlende statsminister.

Fra det øvrige Europa havde man til det sidste håbet på et svensk ja, der kunne fungere som tiltrængt moralsk opbakning til eurosamarbejdet og samtidig give den politiske beslutningsproces i Danmark og Storbritannien et skub.Selv om regeringerne i København og London stædigt fastholder, at deres beslutning om at tage en folkeafstemning om euromedlemskab vil blive truffet uafhængigt af det svenske resultat, ville et svensk ja unægtelig have været et velkomment argument for at varme såvel danskere som briter op til at sige farvel til deres pund og kroner.

Ganske vist er det kun tre år siden, at danskerne sagde nej til euroen ved en folkeafstemning, og statsminister Anders Fogh Rasmussen har gentagne gang sagt, at han ikke vil komme løbende med folkeafstemninger i tide og utide.

Efter 30 års medlemskab af det europæiske samarbejde ville Danmarks indflydelse i Europa i tilælde af et svensk ja dog ikke for alvor være indhentet indenom af nationen hinsidan med dets mindre end ti år på bagen i Bruxelles.Med det svenske nej derimod kommer Danmark ikke foreløbig på slæbetov i Europa. Forløbet af den overståede valgkamp vil nok også give den danske regering grund til at tænke sig om mere end én gang, før man spørger befolkningen om ophævelse af de danske EU-forbehold.

I øjeblikket viser meningsmålingerne ganske vist et pænt flertal blandt danskerne for at bytte kronen ud med euroen og desuden ophæve forbeholdene for såvel forsvarspolitik som retspolitik. Men den slags kan hurtigt fordampe i en valgkamp. I Storbritannien vil budskabet om, at befolkningen i en af Europas bedre kørende økonomier har sagt nej til euro-medlemskab, utvivlsomt blive modtaget med kyshånd af britiske politikere som finansminister Gordon Brown, der vil udskyde en britisk euro-beslutning til efter næste valg i 2007.De kommende måneder - og især udfaldet af den forestående forhandling om en ny forfatningstraktat - vil vise, om Danmark også bliver, hvor Danmark er. I aftes blev det ikke fra Sverige, at der kom noget signal om et opbrud i den lunkne skandinaviske holdning til det europæiske samarbejde.