Svenske myndigheder advarer mod dødbringende kosttilskud

De svenske fødevaremyndigheder har slået alarm via EU-systemet efter opdagelsen af arsenik i et kosttilskud fra Kina. Giftstoffet er fundet i dødbringende mængder.

Pas på! Disse tre kosttilskud indeholder livsfarlige mængder af arsenik, siger den svenske fødevarekontrol- Fold sammen
Læs mere
Foto: Svenske Livsmedelsverket
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SVERIGE: Den svenske levnedsmiddelstyrelse advarer mod et kinesisk kosttilskud, der indeholder arsenik nok til at være livsfarligt, hvis man følger pakningens anbefaling om dagligt indtag.

Det drejer sig om kosttilskuddet Superior Niu-Huang Chieh-tu-pien, der hævdes at kunne lindre lidelser som tandpine, hudinfektioner, børnefeber og anoreksi. De svenske myndigheder har konstateret, at den anbefalede dosis på pakningen svarer til næsten halvdelen af en dødelig dosis arsenik.

»Den anbefalede dosis giver en daglig mængde uorganisk arsenik, som i værste fald svarer til halvdelen af en dødelig dosis. Den er yderst skræmmende, at der findes foretagender, som sælger dette meget sundhedsfarlige præparat,« siger toksikolog Leif Busk fra Livsmedelsverket i en pressemeddelelse.

Advarslen gælder også to andre kosttilskud, der er produceret i Indien: DIVYA Kaishore Guggul og Chandraprabha Vati. Her er der fundet mængder af bly og kviksølv, der overskrider grænseværdierne.

Stockholms Kommune har krævet kosttilskudspræparaterne fjernet fra butikshylderne, men produkterne kan stadig købes i andre byer og på internettet, advarer Livsmedelsverket.

Kommune har udsendt en advarsel til de andre EU-lande via EUs fødevarealarmsystem Rapid Alert System for Food and Feed. Det vides endnu ikke, om kosttilskuddene også er solgt i Danmark.

Arsenik er et tungmetal, der findes naturligt i jorden. I høje doser er arsenik dødbringende. Vedvarende udsættelse for arsenik i mindre doser kan forårsage kræft og påvirke udviklingen af nervesystemet og immunforsvaret, især hos små børn.