Svenske Moderaternes leder trækker sig

København. Det svenske parti Moderaternes leder, Anna Kinberg Batra, trækker sig fra posten. Det skriver nyhedsbureauet TT.TT News Agency/ Erik Simander via REUTERS Fold sammen
Læs mere
Foto: TT NEWS AGENCY

Det svenske parti Moderaternes leder, Anna Kinberg Batra, trækker sig fra posten. Det siger hun på et pressemøde fredag.

Beslutningen traf Anna Kinberg Batra torsdag aften. Hun siger, at hun har indset, at hun ikke kan stå for den nødvendige fornyelse af partiet.

Det sker, efter at dele af partiets bagland har krævet hendes afgang.

- Jeg har bred opbakning i store dele af partiet. Men når der er så store dele, som er så kritiske, som de er nu, og som bruger energi på partiets indre liv frem for vores politik, så er min samlede bedømmelse, at forudsætningerne for at gøre et godt stykke arbejde er væk. Det beklager jeg enormt, siger hun.

Moderaterne var en del af den svenske regering fra 2006 til 2014, hvor partiet led et valgnederlag og mistede statsministerposten til Socialdemokraterne.

Anna Kinberg Batra blev valgt som partileder i 2015.

- Jeg er stolt over, at jeg blev vist tillid som partileder og Moderaternes første kvindelige partileder. Jeg håber, at min datter vil opleve, at Sverige får den første kvindelige statsminister, siger Anna Kinberg Batra.

/ritzau/TT