De borgerlige svenske partier udtrykker optimisme efter målinger, som viser, at de kort inden det svenske valg har halet ind på landets rød-grønne blok.

Ved SVT's slutdebat fredag aften ankommer de i samlet flok.

- Det blågule comeback er et faktum, siger lederen af Kristdemokraterna, Ebba Busch.

Længe har de borgerlige svenske partier lignet klare tabere ved søndagens valg.

Men de seneste meningsmålinger har skabt fornyet spænding, om hvorvidt Ulf Kristersson kan fortsætte som statsminister, eller om Socialdemokraternas Magdalena Andersson vil stå med de bedste kort.

I nogle målinger haler den borgerlige blok ind på den rød-grønne, og i én er der dødt løb.

Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, som er leder af Moderaterna, melder sig klar til det forløb, der kommer efter valget søndag.

- Vi har allerede booket et møde mandag for at planlægge alt det, som kommer efter valget og sætte de i forhandlinger i gang, som er nødvendige, siger han.

RITZAU/TT