Svensk statsministerfavorit puffede til rival under tv-debat

Favoritten til statsministerposten i Sverige, Stefan Löfven, kunne ikke styre temperamentet i en TV-debat. Han nægtede at tage imod dokumenter i en gimmick fra Centerpartiets politiker, og puffede både hende og papirerne væk.

Her puffer Stefan Löfven til Centerpartiets Annie Lööf under torsdagens tv-debat før det svenske valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Screendump: TV 4 Nyheterna
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svenske TV-seere fik noget at tale om, da landets toppolitikere torsdag aften var samlet til en TV-transmitteret paneldebat op til den store valgdag på søndag.

Det gik ikke stille for sig, og slet ikke for den socialdemokratiske partileder, Stefan Löfven.

Han formåede ikke at styre temperamentet, da Centerpartiets unge kvindelige leder, Annie Lööf, dristigt ville give ham en energi-prognose midt i diskussionen om energi og atomkraft.

»Den her, synes jeg du, skulle tage og læse til i morgen,« sagde Annie Lööf, mens hun gik over mod Stefan Lövfen og rakte dokumenterne ud mod ham.

I stedet for at holde hovedet koldt, valgte den socialdemokratiske statsministerfavorit at verfe papirerne væk med den vrisne kommentar:

»Det er bare noget ævl.«

Og derfor puffede Sveriges måske kommende statsminister en mulig samarbejdspartner væk - i bogstavelig forstand.

Se optrinnet på TV 4 Nyheterna her.