Svensk statsminister: Vi er blevet angrebet

Den svenske statsminister Stefan Löfven har netop talt til pressen omkring situationen i Stockholm.

Statsminister Stefan Löfven kommenterar hændelsen i Stockholm, da en lastbil kørte ind i en folkemasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: 9200 Thomas Johansson/TT

»Sverige er blevet angrebet,« siger landets statsminister, Stefan Löfven, efter at en lastbil er kørt ind i menneskemængde i det centrale Stockholm.

»Regeringen gør alt for at støtte myndighederne, som er i gang med arbejdet, siger Löven i følge Ritzau.

»Nu opfordrer vi offentligheden til at være opmærksomme og lytte til politiets oplysninger. Politiet siger, at der er mindst to omkomne. Mine tanker går til ofrene og deres familier.«

Säpo, det svenske sikkerhedspoliti, har lidt senere oplyst, at mindst tre mennesker er omkommet.

I følge det svenske medie expressen.se siger statsministeren også til den svenske, at en person er anholdt.

Han er nu på vej til Stockholm for at håndtere situationen, siger han til pressen.

Der er indkaldt til et hasteråd i Riksdagen.

Stefan Löfven er i Skene, i anledning af denne uges busulykke i Härjedalen. Nu vil han vende tilbage til Stockholm, bebuder han.

Lastbilen kørte ind i menneskemængden på Drottninggatan og fortsatte ind i et indkøbscenter.

Følg Berlingskes liveblog her