Svensk rapport: F16-fly forårsagede norsk flystyrt

En svensk rapport finansieret af flyselskabet Partnairs ejere, konkluderer, at et norsk F-16 jagerfly var årsagen til, at selskabets Metropolitan-fly for 10 år styrtede i havet nord for Hirtshals.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rapporten, der er udført af den halvoffentlige institution, Flygtekniska Forsöksanstaltningen, i Stockholm, konkluderer ifølge norsk TV2, at F-16 flyet ved at gennebryde lydmuren tæt ved skabte så meget turbulens, at Partnair-flyet mistede højde og styrtede.

Alle 55 ombordværende omkom, da Partnair-flyet styrtede i havet nord for Hirtshals den 8. september 1989. F-16 teorien blev for ti år siden afvist i den norske Flyhavarikommisions rapport. Den fastslog, at uoriginale dele i det 36 år gamle fly og dårligt vedligehold var årsag til styrtet.

TV2 oplyser til det norske nyhedsbureau, NTB, at rapporten blev bestilt af Partnair og betalt af de tidligere ejere. Selskabet gik konkurs to uger efter ulykken.

Terje Thoresen, den ene af de to brødre, der ejede flyselskabet, sagde til norsk TV2, at han opfattede rapportens konklusion som en bekræftelse på det, som Partnair selv hævdede lige efter ulykken. Nu overvejer Thoresen og hans bror at rejse en millionerstatningssag mod staten.

Ritzau