Svensk politi undersøger mislykkede bombeangreb ved flygtningeboliger i Göteborg

Den seneste tid har svensk politi i Göteborg haft travlt med, hvad der formodes at være tre mislykkede bombeattentater. Det svenske efterretningsvæsen har nu anholdt i alt tre mistænkte, som ifølge svenske medier har forbindelse til en nazistisk organisation.

Arkiv Fold sammen
Læs mere
Foto: ADAM IHSE

Det svenske efterretningsvæsen, Säpo, er i øjeblikket ved at efterforske tre sager om bombeangreb i Göteborg. En mistænkt blev anholdt og varetægtsfængslet 20. januar, og yderligere to personer er blevet anholdt onsdag og torsdag. Det skriver den svenske TV-station SVT TV.

De tre mistænkte har alle tråde til en organisation, som svenske medier omtaler som nazistisk.

De tre bomberne har været placeret to steder, hvor der er indkvarteret flygtninge, og ved den venstreorienterede gruppering, syndikalisternes, lokaler i den sydvestlige del af byen.

Første angreb fandt sted fredag 11. november sidste år, hvor politiet modtog en anmeldelse om en eksplosion ved syndikalisternes lokaler på Övre Husargatan tæt på Linnéplatsen. Ingen kom til skade, og der var kun mindre materielle skader i bygningen. Men der var tale om en tidspindstillet bombe, som kunne have fået fatale konsekvenser, har anklager ved den nationale enhed for sikkerhed tidligere fortalt SVT TV.

»Det handlede om en tidsindstillet bombe, hvilket betyder, at hvilken som helst forbipasserende kunne være blevet dræbt. Jeg ser det som rent held, at ingen kom til skade eller ligefrem blev dræbt,« sagde han.

Andet angreb fandt sted torsdag 5. januar i år. Her blev en mand alvorligt såret ved en eksplosion i en container uden for et flygtningecenter ved Järnbrott i Göteborg. Manden arbejdede som rengøringsassistent på centeret, og politiet tror, sprængstofferne befandt sig i en affaldspose, som manden bar ud til containeren.

Tredje angreb fandt sted torsdag eftermiddag 25. januar, hvor en flygtningebolig på Lilleby Camping i Göteborg blev evakueret, efter en mistænkelig genstand blev fundet bag en campingvogn. Om aftenen bekræftede politiet, at at der var tale om en bombe, som blev desarmeret af specialister. Bomben indeholdt ledninger og en timer, skriver SVT TV.

I Säpo har man hele tiden været åben for, at der kunne være en sammenhæng mellem de tre bomber, fortæller pressemedarbejder Simon Bynert til Göteborg-Post.

Nu har politiet så anholdt i alt tre mistænkte. Den første er en mand, der mistænkes at stå bag den første bombe. Han blev som nævnt ovenfor anholdt 20. januar og har siddet varetægtsfængslet siden. Ifølge SVT TV er han medlem af Nordisk Modstandsbevægelse, som af SVT TV beskrives som en nazistisk organisation, der ifølge forskere har meget voldelige tendenser. På bevægelsens hjemmeside er der lagt en erklæring op, hvor organisationen afviser at stå bag bomberne.

Organisationen skriver endvidere, at det er »i Säpos interesse at koble os sammen med denne forbrydelse, selvom det blot skulle være for at få gennemslagskraft i massemedierne, uden at det leder til retsforfølgelse, har vi dog fuld forståelse for. Säpo har en politisk agenda i at forsvare dette system - og dets »værdier« - fra alle nationale kræfter, og det er derfor i deres interesse at skildre oppositionen som kriminel«.

Den varetægtsfængslede mand er, ud over at være mistænkt for at stå bag den første bombe, også mistænkt for at have spillet en rolle i forhold til bomben, der blev fundet ved Lilleby Camping. Det, selvom han altså sad varetægtsfængslet, da denne bombe blev fundet.

Den anden mistænkte er en 20-årig mand, der blev anholdt i det vestlige Sverige 1. februar mistænkt for også at have en forbindelse til attentatforsøget mod Lilleby Camping 25. januar.

Den tredje mistænkte er en 50-årig mand, der blev anholdt i det nordlige Sverige torsdag 2. februar. Har er som den eneste mistænkt for at have forbindelse til alle tre bomber, og han er således den eneste mistænkte i sagen om bomben i containeren ved flygtningecenter ved Järnbrot. En sag, der efterforskes som et mordforsøg.

Sverige har tidligere haft problemer med brandstiftelser ved asylcentre, og iagttagere har diskuteret, hvorvidt landet har fortiet flygtningeproblemer og dermed givet ekstremister medvind.