Svensk politi ønsker mere grænsekontrol ved Øresundsbroen

I Malmø er eksplosioner og skud blevet hverdag, og årsagen skal blandt andet findes i antallet af illegale våben, der er i omløb. En del kommer til Sverige med bil fra Danmark, og derfor ønsker svenskerne sig flere muligheder for at kontrollere, hvem der kører over Øresundsbroen.

Der er ingen permanent grænsekontrol ved Øresundsbroen, men kun sporadisk toldkontrol. Politiet i Malmø ønsker sig en mere permanent politimæssig tilstedeværelse, som kunne dæmme op for den indsmugling af våben til byens kriminelle, som man føler sig sikker på sker fra Danmark. Fold sammen
Læs mere