Svensk forsker: Kampen om mediernes opmærksomhed har givet flere bilbrande

Sverige er voldsomt plaget af bilafbrændinger. Bare i Malmø er over 100 biler blevet sat i brand siden 1. juni. Forsker i migration og befolkningsgeografi ved Uppsala Universitet, John Östh, forklarer, at det ofte er unge mænd fra udsatte boligområder, der står bag, fordi de lever adskilt fra resten af samfundet.

De svenske myndigheder kæmper med at få has på stadig flere bilafbrændninger. Her ses et arkivbillede fra bilafbrændninger i Sverige i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCANPIX SWEDEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ene alarmopkald efter det andet. Politiet i Sverige har den seneste tid været travlt optaget af at slukke brændende biler.

Det skyldes ifølge John Östh, der er forsker i migration og befolkningsgeografi ved Uppsala Universitet, at der er en del af befolkningen, som er blevet sat ud på et sidespor. De har ikke noget arbejde, og de færdes ikke blandt dem, som har.

I nat stod 13 biler i brand otte forskellige steder rundt om i Malmø, og dermed er antallet af bilbrande i byen oppe på over 100 siden 1. juni, skriver den svenske avis Sydsvenskan. Også i Stockholm er op mod 50 biler blevet beskadiget i forbindelse med påsatte bilbrande i nat.

Bilafbrændinger i sommermånederne er blevet et tilbagevendende fænomen i de større svenske byer, men denne sommer er tendensen nærmest »eksploderet« i Malmø, fortæller John Östh.

Han forklarer, at man ofte ser unge mænd fra udsatte boligområder med anden etnisk baggrund udføre de her kriminelle handlinger, og i år lader der til at være sat en ond spiral i gang, hvor kampen om mediernes opmærksomhed har givet tendensen et ekstra nøk opad.

Han understreger i samme omgang, at det ikke er de unge mænds etnicitet eller kulturelle baggrund, der er udslagsgivende i forhold til kriminaliteten. Det er boligområderne, der er skyld i miseren:

»Særlige områder af Malmø er meget højt forbundet med bilafbrændinger, men det er området i sig selv, som er i en ond spiral. Det har meget lidt at gøre med selve beboerne. Nogle vil sige, det skyldes beboernes kulturelle baggrund, men du kan ikke bygge nogen kultur på en base af kriminalitet, uanset hvor du kommer fra.«

»Så det er klart, at det har at gøre med, at du har en stor koncentration af arbejdsløse individer. Den økonomiske segregation i Malmø er vokset enormt de seneste år,« siger han.

Men en øget økonomisk ulighed kan vel ikke forklare bilafbrændingerne, for Sverige har trods alt et udbygget velfærdssystem og mindre ulighed end mange andre lande, hvor man ikke ser sådanne bilafbrændinger?

»Sverige har modtaget mange flygtninge i løbet af de seneste år, og selvom det svenske velfærdssystem holder dem varme om natten, giver dem en seng at sove i og mad i maven, føler flere af dem sig fastlåst i huse, hvor de ikke har noget at lave i et, to, tre år, fordi de ikke har papirerne til at kunne begynde en uddannelse eller tage et arbejde,« pointerer John Östh.

Det er frustrationen over at være i en »koncentration af ingenting« uden nogen fremtid, der fører til bilafbrændingerne, lyder det. Og nyere svensk forskning peger på en tendens til, at de udsatte boligområder lukker sig om sig selv. Beboerne møder kun i ringe grad folk, der bor i ikke-udsatte boligområder.

Skal problemet løses, er det nødvendigt at bygge et samfund, hvor indbyggerne i højere grad møder hinanden. Majoritet og minoritet skal mødes i folkeskolen, under transporten til og fra arbejde, i indkøbscenteret med mere, lyder opskriften fra John Östh.