Svensk betjent angrebet med kniv midt i Stockholm

En person er tilbageholdt af politiet, efter at betjent er blevet stukket med kniv i Sveriges hovedstad.

En svensk betjent er torsdag blevet angrebet med kniv i Stockholm. Free/Colourbox
Læs mere
Fold sammen

Stockholm. En betjent er blevet stukket med kniv på Medborgarplatsen i det centrale Stockholm. En person er anholdt i sagen, oplyser politiet.

- Vi har en politimand, der er blevet stukket med kniv, siger Fredrik Nyhlén, efterforskningsleder hos politiet i den svenske hovedstad, til Expressen.

Over for nyhedsbureauet TT ønsker politiet dog ikke bekræfte, at det drejer sig om et knivstikkeri.

Betjenten er blevet fragtet på hospitalet. Hvor slemt vedkommende er kommet til skade, vides ikke.

Ifølge Aftonbladet er betjenten blevet stukket med kniv i nakken. Den oplysning vil politiet over for TT ikke bekræfte.

- Vi er på plads med et stort antal politifolk, og det er alt, hvad jeg kan sige, fortæller Anders Bryngelsson, der er pressetalsmand hos politiet.

Det formodede knivstikkeri skulle have fundet sted ved 10.30-tiden torsdag formiddag.

Området ved Medborgarplatsen er spærret af.

/ritzau/TT