Svampemafia på rovplukkeri i de spanske skove

Civilgarden har i årets løb beslaglagt over 15 ton ulovligt indsamlede spisesvampe alene i den tyndt befolkede og skovrige Soria-provins.

I Spaniens Soria-provins er det blandt andet kantareller, der er rift om i skoven. Her er Civilgarden på jagt efter Illegale plukker, såkaldte »krybplukkere«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Det er et imponerende syn, når de store bunker af svampe i gule, orange og brunlige nuancer om efteråret dukker op i de spanske markedshaller. Og fristende, hvis man har smag for kantareller, Karl Johan eller níscalos, mælkehattene med det sigende latinske tilnavn deliciosus, som er spaniernes foretrukne. Men risikoen for, at man uforvarende kommer til at fylde sin svamperagout med hælervarer er overhængende, advarede Civilgarden forleden.

Det paramilitære politikorps, der står for ordenshåndhævelsen i de spanske land- og naturområder, har i løbet af det seneste års tid adskillige gange pågrebet store flokke af illegale plukkere. Grupper på helt op til 50 personer, ofte bestående af rumænske immigranter, rydder systematisk skovbunden for rub og stub, og kan på en god – eller, for samfundet, dårlig – dag indsamle op mod et ton svampe.

Civilgarden har i 2014 beslaglagt ikke færre end 15 ton alene i den tyndt befolkede og skovrige Soria-provins. Og selv om den ulovlige aktivitet andre steder i det centrale Spanien, hvor »krybplukkerne« raserede sidste år, er faldet i takt med øget politiovervågning, forsvinder der stadigvæk store mængder af svampe.

Svampejagttegn

Modsat i de danske statsskove, hvor der som hovedregel er frit slag for svampesamlere, skal man de fleste steder i Spanien have en særlig tilladelse. Samtidig har kun de lokale ret til at plukke ubegrænset løs med henblik på videresalg og ikke kun til eget forbrug, hvilket de kan tjene ganske fornuftig ekstra skilling på i sæsonen.

På markedet koster Karl Johan-svampe af den fineste kvalitet ofte helt op til 30 euro kiloet, mens de velsmagende mælkehatte går for nogenlunde det halve. På den baggrund kan det midt i en dyb økonomisk og social krise ikke undre, at mange løber den – indtil for nylig – stærkt begrænsede risiko for at blive snuppet af skovbetjentene uden tilladelse og med kurven fuld af svampe.

Såvel retsbevidstheden som de berørte økosystemer kunne formentlig også sagtens holde til uregelmæssighederne, hvis de kun blev begået af enkeltpersoner. Problemet er, at der efter al sandsynlighed er tale om organiseret kriminalitet, siger en talsperson for Civilgarden til avisen El País

Operation Karl Johan

I hvert tilfælde kræver det et minimum af logistik at fragte grupperne af illegale plukkere rundt i landskabet og sørge for forplejning og andre faciliteter, når de i længere perioder overnatter i skoven og arbejder fra morgen til aften.

Man kan heller ikke møde op med adskillige ton svampe på et engrosmarked uden kontakter i det legale distributionssystem. Og alt tyder da også på, at de rumænske samlere, som skovbetjentene hidtil har pågrebet og givet bøder, står i ledtog med spanske bagmænd. Foreløbig er det ikke lykkedes at finde frem til nogen af dem. Men »Operation Boletus«, som Civilgarden med henvisning til Karl Johan-svampens spanske navn kalder sin intensiverede efterforskning af svampemafiaen, er også først lige gået i gang.