Svag start for fredsstyrken i Darfur

Den humanitære katastrofe i Darfur vil fortsætte. Den planlagte fredsstyrke på 26.000 soldater er skrumpet ind til blot 6.500 - med utilstrækkeligt udstyr. De 2,5 millioner flygtninge og provinsens indbyggere vil stadig være overladt til sig selv.

Den nuværende afrikanske fredsstyrke er flere gange blevet angrebet med store tab til følge. Her - kister fra den 4. oktober. Afløserstyrken ser ikke ud til at blive bedre udrustet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stuart Price / AFP

Verdens største humanitære katastrofe, der udspiller sig i Sudans borgerkrigshærgede Darfur-provins, vil ikke blive mindre efter nytår, skønt FN og Den Afrikanske Union har lovet at stille med en international fredsstyrke.

En kombination af manglende evner og vilje til at skaffe soldater, betyder sammen med fodslæb og chikane fra Sudans myndigheder, at den planlagte fredsstyrke på 26.000 foreløbig kun bliver på 6.500 mand.

Med 26.000 mand, ville Darfur-styrken blive den største fredsstyrke under FNs blå flag.

Det har hele tiden ligget i kortene at styrken - som FNs sikkerhedsråd har vedtaget skal sættes ind fra 1. januar – primært skulle sammensættes med afrikanske soldater. Men selv om Sudans regering også har accepteret soldater fra Asien, har troppekontingenter fra Thailand og Nepal ikke fået lov til at rejse ind i landet.

Det sammen gælder i øvrigt for en fælles svensk-norsk styrke på 350 mand.

Den deprimerende udvikling betyder, at sikkerhedssituationen for indbyggerne i Darfur og de 2,5 mio. fordrevne flygtninge stadig vil være meget ringe – men nok så vigtigt, at der heller ikke vil være mulighed for effektivt at beskytte nødhjælpskonvojer og organisationernes hjælpearbejdere.

Regeringen har senest bl.a. krævet, at få besked om alle troppebevægelser og krævet at soldaterne ikke flyttes med fly.

Lederen af den kombinerede FN og afrikanske Darfur-mission, franskmanden Jean-Marie Guehenno advarede så sent som i sidste uge FNs sikkerhedsråd om konsekvenserne og fortalte bl.a. , at den minimerede styrke end ikke har transporthelikoptere til rådighed.

Det samme gælder for øvrigt de seks kamphelikoptere, som styrken efter pres på Sudan fik lov til at råde over.

Sudans regering har endnu heller ikke udpeget områder, hvor styrken kan placere sine baser.

Efter planen skal den såkaldte internationale hybridstyrke overtage ansvaret for sikkerheden i Darfur fra en decideret afrikansk fredstyrke på 6.000 mand, der uden held har skullet beskytte civilbefolkning og hjælpearbejdere.

Årsagen er, at de 6.000 afrikanske soldater er dårligt udrustede og yderligere har vist stor ulyst til at forlade deres baser.

Konflikten spreder sig
At der mere end nogensinde er brug for en robust fredsstyrke i Darfur – der er på størrelse med Frankrig - fremgår af en rapport fra organisationen International Crisis Group - ICG, der netop er offentliggjort.

Rapporten fremhæver, at konflikten i Darfur langsomt har ændret karakter fra at være en konflikt mellem den arabiske milits Janjaweed - støttet af regeringen i Khartoum og Darfurs indbyggere, der fortrinsvis er sorte afrikanere.

De afrikanske oprørsgrupper har gennem lang tid brugt lige så mange kræfter på at bekæmpe hinanden som på at kæmpe mod Janjaweed og regeringstropper, men den dårlige sikkerhedssituation betyder, at arabiske stammer nu også er begyndt at slås indbyrdes om landområder, fremhæver ICG.

En anden konsekvens er, at arabiske stammer indgår nye alliancer med ikke-arabere – hvilket vil komplicere situationen yderligere.

Efter regeringens ja til at modtage en international fredsstyrke føler visse arabiske stammer ikke længere, at regeringen i Khartoum på længere sigt vil varetage deres interesser. De er derfor begyndt at tage sikkerheden i egen hånd, skriver International Crisis Group.

Men det mest skræmmende er ifølge rapporten, at konflikten i Darfur har spredt sig til naboprovinsen Kordofan og til området Abaey der rummer adskillige oliefelter.

Det betyder at konflikten bliver endnu sværere at overskue, og at endnu flere grupper skal med i de fredsdrøftelser der har fundet sted i Libyen – men som er gået i stå.