Sunnimuslimsk fraktion opgiver boykot af parlament

Iraks største sunnimuslimske parti afslutter boykot af arbejdet i parlamentet i Bagdad, meddeler en talsmand.

Iraks største sunnimuslimske parti opgiver sin ugelange boykot af arbejdet i det shiamuslimske dominerede parlament i Bagdad. Det meddelte en talsmand torsdag.

Fronten for Overensstemmelses genindtrædelse i parlamentet er vigtig for premierminister Nuri a-Maliki, der i øjeblikket er under stærkt pres fra USA for at få gennemført en række love, der skal sikre de sunnimuslimske og kurdiske mindretals rettigheder i Irak.

Det sunnimuslimske parti begyndte boykotten af parlamentet i juni i protest mod, at en af dets ledende medlemmer, Mahmoud al-Mashhadani blev fjernet som formand for parlamentet.

Det er dog uklart, om Fronten for Overensstemmelse også afslutter en lignende boykot af regeringsmøder.

/ritzau/