BERLIN: Steffen Seibert var en af Tysklands mest populære TV-nyhedsværter. De sidste syv år har han stået for den tidlige TV-avis på public service-kanalen ZDF, hvor henved tre millioner seere hver aften får en klassisk præsentation af døgnets væsentligste begivenheder, der ikke nødvendigvis er de mest underholdende. Seibert vil formentlig engang se tilbage på denne tid som en af de nemmere opgaver her i livet.

Fra på mandag er Steffen Seibert nemlig at se ved den tyske regerings pressekonferencer - som kansler Angela Merkels talsmand. Den 50-årige journalist bliver ansvarlig for fremstillingen af den samlede regering i medierne. I dansk optik svarer det til i øjeblikket at være PR-agent for Lene Espersen eller Helle Thorning-Schmidt.

Kritikken

Tyske ministre er ikke kendt for hverken at holde ferie eller tælle, hvor mange dage deres ægtefælle tilbringer i udlandet. Men de har tilbragt de første ti måneder af regeringens liv med at svine hinanden til. Regeringen er en koalition bestående af Merkels CDU, det bayerske søsterparti CSU og det liberale FDP, og mange hader øjensynligt hinanden. Det er pudsigt, for de tilhører alle den borgerlige fløj og burde kunne trække i samme retning. Den slags gik, hvilket er endnu morsommere, glimrende under den sidste regering, som var et samarbejde mellem CDU, CSU og det socialdemokratiske SPD.

Merkel kritiseres for sin manglende evne - eller vilje - til at tale parterne til ro, mens hendes ministre, ikke mindst FDP-formanden Guido Westerwelle, er blevet beskyldt for at opføre sig så tåbeligt, at de aldrig burde være kommet til magten. Westerwelle brugte de første måneder til at skælde ud på fattige, arbejdsløse og venstreorienterede og glemte undertiden, at han var udenrigsminister.

Vælgerne har straffet denne opførsel ved i meningsmålinger at foretrække en regering af SPD og De Grønne. Westerwelles parti vakler omkring spærregrænsen på fem procent - for første gang siden forbundsrepublikkens grundlæggelse 1949.

Disse elendigheder skal Sfeffen Seibert kæmpe imod, og sælge Merkel og hendes folk så godt som muligt. Han skal også lede regeringens pressekontor, som er en mastodont med 500 medarbejdere, af hvilke halvdelen, som en tidligere talsmand engang mumlede, kunne fyres øjeblikkeligt - lige meget hvilke.

Returgaranti

Talsmandsposten har traditioner, der har været godt en snes før Steffen Seibert, og man risikerer at gå til grunde, hvis man ikke hurtigt opnår et tillidsforhold til regeringschefen, så man kender alle beslutninger - også dem, der ikke må oplyses om. For Seibert taler, at han er sympatisk og har kvindetække, han ligner kronprins Frederik en smule.

Den største udfordring (i gamle dage hed det et problem) er, at selv den bedste PR-mand ikke kan afsætte et tvivlsomt produkt. Men han kan vælge at koncentrere sig om Merkel, der har et vindende væsen. Og han har gjort noget klogt: Han har betinget sig, at han kan vende tilbage til ZDF, hvis alt går galt.