Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Glæden er ikke til at tage fejl af, når studentereksamen er overstået. Det gælder også i den arabiske verden. I Jeddah i Saudi Arabien f.eks. er det almindeligt, at de unge mænd cruiser i bil op og ned ad hovedgaden Tahlia dagen lang. Enten i deres egen bil eller i taxa. Men naturligvis kun de unge, der har papirerne i orden. Og pigerne, ja de må blive hjemme og bare være glade for, at de har fået lov til at få en uddannelse. For de må ikke færdes alene på gaden, nedsige sidde bag rattet på en bil.
Moralpolitiet sørger for, at overstadigheden ikke går for vidt. Arab News fortæller, at Rådet til Fremme af Dyd og Forhindring af Umoral havde alle mand af huse, da sidste skoledag skulle fejres forleden. Allerede klokken otte om morgenen var Tahlia Street pakket med unge mænd i biler, og senere på dagen er det normalt, at de løsslupne unge går på Starbucks kaffebar i butikscentret Le Mall.
Alkohol er naturligvis totalt forbudt i Saudi Arabien, men en dobbelt espresso eller et glas med cafe latte kan jo også føre til fordærv. Så for en sikkerheds skyld var Moralpolitiets biler synligt parkerede uden for Jeddahs butikscentre hele sidste skoledag. »Ungerne på Stabucks ved godt, at de bliver overvåget, så de opfører sig ordentligt,« forklarede en sikkerhedsvagt i Le Mall til Arab News.
Festlighederne afbrydes naturligvis ved middagstid, når muezzinerne kalder til obligatorisk bøn fra moskeernes minareter.TABA - Egyptens filmindustri er i fuld gang med optagelserne til efterårets Ramadan tv-serier. TV-serier med populære skuespillere er den mest populære folkeforlystelse i hele den arabiske verden under fastemåneden Ramadan (i år fra 4. oktober til 2. november), og Egypten, Syrien og Golfstaterne konkurrerer om at producere serier, der kan skaffe producenterne flest reklame-penge.
Egyptens store satsning i år bliver en spionserie, der allerede inden optagelserne er gået i gang har skabt røre. Den skal nemlig foregå i Israel og for første gang er ikke alle jøder i historien ekstremister, der bare vil skade araberne. Nogle af dem fremstilles som fredselskende israelere, der er modstandere af zionismen, og det er på forhånd faldet egyptiske tv-kritikere for brystet.
TV-serien Agnet 1001 foregår i mellemkrigs-tiden mellem 1967 og 1973. Den handler om en ung egyptisk agent, der af en græsk pige smugles ind i Israel, hvor han hjælpes af en ung kvindelig israelsk student.
Agenten spilles af den populære egyptiske skuespiller Mustafa Shaaban, og to libanesiske skønheder, Razan Moughrabi og Nour, spiller de to kvinder i agentens liv. De tre skuespillere er på forhånd betalt skyhøje honorarer, og de har fået indflydelse på handlingen i en grad, så den oprindelige instruktør har taget sit gode tøj og forladt optagelserne.
Serien filmes ikke i Israel, men i Italien, på Cypern og i Taba, grænsebyen mellem Israel og Egypten i Sinai.