Stort russisk militærfly styrter ned
En video viser angiveligt, hvordan et russisk II-76-militærfly netop er styrtet ned i Ivanovo omtrent 200 kilometer nordøst for Moskva.
En video viser angiveligt, hvordan et russisk II-76-militærfly netop er styrtet ned i Ivanovo omtrent 200 kilometer nordøst for Moskva.
Et russisk militærfly af typen ljusjin Il-76 er styrtet ned 200 kilometer nordøst for Moskva. Det skriver det russiske statsmedie TASS.
Videoer viser militærflyet styrte ned i en skov.
Ifølge det russiske nyhedsbureau TASS var der otte besætningsmedlemmer og syv passagerer ombord på det nedstyrtede fly.
Det er uvist, om nedstyrtningen har relation til det større angreb, som Rusland i dag er udsat for.
Det russiske forsvarsministerium hævder, at der gik der ild i én af flyets motorer, da flyet lettede.
»Flyet styrtede i en skov uden for Bogorodskoje-kirkegården for enden af vejen. Det styrtede og eksploderede. Der er ingen skader (uden for flyet, red.), fordi det styrtede ned i skoven, siger en kirkegårdsgartner til TASS.
Som vi tidligere har skrevet i bloggen, er flere russiske olieanlæg ramt af droneangreb, mens militser er trængt ind i Ruslands grænseregioner fra Ukraine.
På nuværende tidspunkt er det uklart, hvad der har fået flyet til at styrte ned.
Opdateres …