Storstrejke i Belgien lammer fly og tog

Ingen fly med en flyvehøjde under 8000 meter ville få lov til at overflyve landet, advarede tjenesten. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBY MELVILLE

En landsomfattende strejke lammede onsdag fly- og togtrafikken i Belgien.

Den belgiske flyvekontroltjeneste Skeyes meddelte tirsdag, at luftrummet over Belgien ville være lukket i et døgn fra tirsdag klokken 22.00. Årsagen var manglende overblik over, hvor mange der ville møde på arbejde.

Ingen fly med en flyvehøjde under 8000 meter ville få lov til at overflyve landet, advarede tjenesten.

Hundredvis af fabrikker blev holdt lukket, og strejken kunne mærkes i det meste af den kollektive trafik.

Bruxelles Airlines oplyste, at 222 af deres flyafgange blev indstillet. Halvdelen af alle togafgange i landet blev aflyst.

I konflikten kræver tre store fagforeninger lønforhøjelser.

/ritzau/AFP