Storeksplosion udsletter spansk familie

Far, mor og to børn blev dræbt, da en formodet gaseksplosion raserede en bygning i Logrono i det nordlige Spanien.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En familie på fire, heriblandt to børn, er omkommet i forbindelse med en formodet gaseksplosion, der delvist ødelagde en bygning i den nordspanske by Logrono.

- Desværre er det en sorgens dag i Logrono, siger byens borgmester, Tomas Santos, til journalister på eksplosionsstedet.

Spanske medier identificerer de omkomne som en 39-årig argentinsk mand, hans jævnaldrende chilenske hustru, og deres to børn, en niårig dreng og en otteårig pige.

Yderligere ni personer blev kvæstet ved eksplosionen. Blandt den er den 70-årige mor til den omkomne mand.

Politiet er ved at undersøge årsagen til eksplosionen, der ødelagde anden og tredje etage af bygningen på Gran Via, hovedstrøget i Logrono.

/ritzau/AFP