Storbritannien uddanner 1.000 Brexit-betjente til uroligheder

Mens du sov: Storbritannien forbereder sig på potentielle uroligheder i Nordirland, USA vedtager et - i hvert fald midlertidigt - budget, og i Brasilien har en af præsidentens tætte allierede fået en opsigtsvækkende ide.

BRITAIN ORANGE PARADE
(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN SCOTT/EPA/Ritzau Scanpix

Knap 1.000 britiske politibetjente skal trænes til at kunne håndtere de uroligheder, der kan opstå, hvis Storbritannien forlader EU uden en såkaldt skilsmisseaftale.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Betjentene skal blandt andet håndtere uroligheder i forbindelse med en eventuel hård grænse mod Nordirland.

En hård grænse vil sige en grænseovergang med kontrolposter i stedet for den såkaldte »usynlige« grænse, der i dag er mellem Nordirland og Irland.

Planerne er blevet sat i værk, efter at Nordirlands politi har bedt om forstrækninger til at håndtere mulige uroligheder omkring grænsen.

Træningen af betjentene forventes at begynde i løbet af januar 2019.

Meldingen om optræningen af britisk politi kommer i kølvandet på stigende bekymringer for et brexit uden en skilsmisseaftale.

Ifølge Irlands premierminister, Leo Varadkar, forbereder Irland sig nu lige så seriøst på scenariet med brexit uden en aftale som på scenariet med en aftale.

Den britiske premierminister fik forhandlet en skilsmisseaftale på plads med Bruxelles i slutningen af november. Aftalen indeholder en lang række kompromisser om blandt andet det indre marked, grænsekontrol og institutioner.

Det britiske Underhus skal stemme om aftalen 15. januar.

Theresa May måtte i første omgang udskyde afstemningen i Underhuset, efter hun blev mødt af massiv modstand - også fra medlemmer af hendes eget konservative parti.

Udsigterne, til at Mays brexitplan bliver stemt igennem, er fortsat meget usikre.

EU-ledere har afvist Mays ønske om at genåbne forhandlingerne om skilsmisseaftalen. »Forhandlingerne er afsluttet«, lyder det afvisende fra EU.

Efter planen forlader Storbritannien unionen 29. marts. Både økonomer og virksomheder har udtrykt stor bekymring over udsigterne til et aftaleløst brexit.

/ritzau/

Præsidentens allierede vil have Guantanamo

Brasilien har brug for sit eget militærfængsel som USA's Guantanamo i Cuba.

Det udtaler Wilson Witzel, der er en af den nyligt indsatte præsident Jair Bolsonaros tætte allierede, natten til fredag dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Wilson Witzel

»Vi har brug for at kunne placere terrorister et sted langt væk fra resten af samfundet.«


»Vi har brug for at kunne placere terrorister et sted langt væk fra resten af samfundet,« siger Witzel i en tale til politiet i Rio de Janeiro.

Wilson Witzel blev tidligere på ugen indsat som guvernør i delstaten.

Han støtter Jair Bolsonaros hårde kurs over for kriminelle og bakker op om planerne om at lempe våbenloven. Især våbenloven og en ændring af denne tiltrak mange vælgere ved præsidentvalget i oktober.

Ligesom Bolsonaro er Witzel tidligere kommet med kontroversielle udtalelser.

Blandt andet har han sagt, at dele af politiet skal have lov til at skyde bevæbnede kriminelle, selv om de ikke udgør en direkte trussel.

Alene i 2017 blev der registreret 64.000 drab i landet.

Guantanamo-fangelejren blev etableret i 2002 under præsident George W. Bushs administration og har siden genereret stor international fordømmelse for at overtræde menneskerettighederne.

Den var tiltænkt udenlandske formodede terrorister efter angrebet mod World Trade Center året før.

Den mest berømte af fangerne og manden bag angrebet er Khalid Sheikh Mohammed. Han blev taget til fange under en razzia i Pakistan i 2003, da han var 39 år gammel. Han er i dag 54.

I januar 2017 underskrev præsident Donald Trump et dekret, der betyder, at den omstridte fangelejr i det sydøstlige Cuba forbliver åben.

Dermed gjorde præsidenten op med sin forgænger Barack Obamas løfte om at lukke basen. Obama måtte nøjes med at reducere antallet af indsatte fra 242 til 41 i løbet af sine otte år i Det Hvide Hus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Det offentlige budget er på plads - indtil februar

Et flertal i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne nu har flest pladser, har vedtaget et nyt midlertidigt budget for den amerikanske grænsesikkerhed dog uden at afsætte penge til præsident Donald Trumps mur mod Mexico.

Finansieringen af ministeriet for indenlandsk sikkerhed gælder således foreløbigt frem til og med 8. februar. Det blev stemt igennem med 239 stemmer for og 192 imod. Det skete natten til fredag dansk tid.

Forslaget indeholder 1,3 milliarder dollar til grænsehegn - ej at forveksle med en grænsemur - samt 300 millioner dollar til andre sikkerhedsforanstaltninger såsom kameraer.

Anden del af lovpakken indeholder finansieringen af andre ministerier. De tæller blandt andre Landbrugsministeriet, Indenrigsministeriet, Transportministeriet, Handelsministeriet og Justitsministeriet.

Finansieringen gælder frem til og med 30. september, hvor finansåret slutter.

Beslutningen skal løsne op for den nedlukning, der i to uger har lammet dele af USA's statsapparat.

Dog er det ventet, at Trump vil nedlægge veto mod pakken, ligesom han har gjort mod lignende beslutninger tidligere.

Donald Trump har tidligere erklæret, at han vil sætte sig imod, så længe der ikke er afsat penge til en grænsemur i finansloven for 2019.

Trump vil forhindre immigranter i at komme ulovligt ind i USA, men Demokraterne nægter fortsat at acceptere hans krav om at bruge milliarder af dollar på sådan en foranstaltning.

Den delvise nedlukning af statsapparatet betyder, at flere end 400.000 offentligt ansatte er blevet beordret til at møde på deres arbejde uden løn, mens andre 380.000 er blevet sendt på orlov.

Forslaget til den todelte lovpakke vil næsten med sikkerhed blive afvist af præsidenten.

Det er dog langt fra sikkert, at den overhovedet når frem til Trumps skrivebord. Først skal den nemlig gennem Senatet, og her har Republikanernes fortsat flertallet.

/ritzau/Reuters