Storbritannien siger undskyld efter 38 år

En officiel britisk rapport kalder, hærens drab på 13 nordirere på "Bloody Sunday" i 1972 en alvorlig fejl. Premierminister Cameron undskylder.

En kiste med det irske republikanske flag bæres forbi en gavl med et mindemaleri om Bloody Sunday inden offentliggørelsen af den 5000 sider lange rapport om de blodige begivenheder i Londonderry 30. januar 1972. Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER MUHLY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, siger nu på vegne af den britiske regering undskyld for drabet på 13 civile i Nordirland i 1972.

Undskyldningen blev givet i parlamentet i London, hvor Cameron præsenterede en længe ventet rapport om begivenhederne i Nordirland for 38 år siden, også kendt som Bloody Sunday.

- Hvad der skete, skulle aldrig nogensinde være sket. Nogle medlemmer af vore væbnede styrker handlede forkert, sagde Cameron.

I konklusionen i rapporten hedder det, at det åbenlyst var "forkert" af de britiske soldater at åbne ild.

En stor folkemængde havde samlet sig på rådhuspladsen i byen Londonderry, hvor nedskydningen skete i 1972. De brød ud i jubel, da de på storskærm kunne se og høre Cameron undskylde for drabene.

De 13 mennesker blev dræbt den 30. januar 1972 af britiske soldater, da de var mødt op for at deltage i en borgerrettighedsmarch.

Hæren påstod efterfølgende, at demonstranterne havde været bevæbnet, mens katolske aktivister sagde, at flere af de dræbte var skudt i ryggen, da de forsøgte at flygte fra skyderiet.

Samme år frikendte en officiel rapport den britiske hær

Bloody Sunday blev anledning til, at mange unge katolikker sluttede sig til undergrundshæren IRA for at bekæmpe det britiske styre i Nordirland og dets protestantiske støtter. Konflikten i Nordirland kostede over 3500 mennesker livet.

Den nye rapport, der har været 12 år undervejs, er på omkring 5000 sider. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er det den længste og dyreste undersøgelse i britisk historie. Den har kostet 190 millioner pund, godt 1,7 milliarder kroner.

/ritzau/