Storbritannien lover ingen ny kontrol på grænse til Irland

Storbritannien annoncerer en lang række tiltag omkring told på varer, der skal mindske problemer ved brexit.

Storbritannien siger, at det ikke vil indføre nogen ny kontrol på varer, der kommer fra Irland ind i Nordirland, hvis landet forlader EU uden en aftale den 29. marts. Det skriver Reuters.

Det understreges, at der er tale om et ensidigt og midlertidigt tiltag.

Oplysningen kommer sammen med en stribe andre oplysninger om told, hvor tariffer på en lang række varer bliver fjernet eller mindsket i en 12-måneders periode forud for en potentiel "no-deal"-brexit.

Den nye told- og tarifplan vil ifølge Reuters sikre, at 87 procent af Storbritanniens import målt på værdi vil være toldfri.

/ritzau/