Storbritannien lægger planer for angreb på Syrien

Linjerne blive trukket stadig hårdere op i det internationale diplomati for og imod et militært angreb mod det syriske regime.

Også briterne er gået i gang med planlægning af et eventuelt angreb på Syrien. Imens fortsætter kamphandlingerne i landet - tirsdag blev bl.a. den nordlige by Aleppo ramt af bombardementer. Fold sammen
Læs mere
Foto: ABO AL-NUR SADK

JERUSALEM: Vestlige lande har fortalt syriske oppositionspolitikere, at de bør forvente et angreb på den syriske præsident Bashar al-Assads styrker indenfor få dage. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters på baggrund af kilder, der har deltaget i et møde mellem vestlige udsendinge og den Syriske Nationale Koalition. Samtidig skal den syriske opposition have afleveret en liste med mulige mål for et angreb.

Oplysningerne kommer, mens Storbritanniens regering bekræftede, at man er gået i gang med den konkrete planlægning for et muligt angreb i Syrien. Det forlød fra premierministerens kontor tidligere tirsdag formiddag. En talsmand sagde, at en aktion endnu ikke er besluttet, men at den i givet fald vil være afmålt og lovlig. Talsmanden nævnte ikke FNs Sikkerhedsråd som den nødvendige vej for et militært indgreb men brugte i stedet vendinger som »international enighed«, der er ved at forme sig som centrum i de vestlige politikeres argumentation for at gribe militært ind.

»Enhver beslutning vil blive taget i en fast international ramme. Enhver brug af kemiske våben er helt og aldeles afskyelig og uacceptabel, og det internationale samfund er nødt til at reagere på det,« sagde talsmanden.

Cameron afbryder ferie

Premierminister David Cameron har afbrudt sin ferie og vil onsdag lede et møde i det britiske sikkerhedsråd. Her vil situationen blive drøftet mellem ledende ministre, den militære top og efterretningschefer. Vicepremierminister Nick Clegg har aflyst et planlagt besøg i Afghanistan. Cameron vil også ekstraindkalde Underhuset fra dets ferie for torsdag at have en en afstemning om den britiske reaktion på det formodede kemiske angreb.

Følelsen af et forestående vestligt anført angreb er blevet yderligere forstærket af, at USAs udenrigsminister, John Kerry, i stærkt følelsesladede kommentarer sent mandag langede hårdt ud efter den syriske regering for »vilkårlige drab på civile« og derefter forsøge at dække over en »kujonagtig forbrydelse«. Han sagde videre, at »verdens samvittighed« bør være rystet af begivenhederne, og han signalerede, at FN-inspektørers adgang til områder for det formodede kemiske angreb ikke frifinder det syriske regime for deres sandsynlige ansvar for angrebet. USAs regering har blandt andet sagt, at accepten af FN-undersøgelsen er kommet alt for sent flere dage efter angrebet, og at det syriske regime efterfølgende har udsat områderne for kraftige bombardementer, der kan have ødelagt beviser

»Det er ikke en opførsel fra en regering, der ikke har noget at skjule,« sagde Kerry.

Afviser ansvar

Angrebet onsdag i sidste uge kostede ifølge lokale kilder flere end 300 livet og gav flere end 3.500 ofre symptomer, der tyder på påvirkning fra en nervegas. Både oprørere og det syriske regime har placeret ansvaret for angrebet på modparten.

Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, erklærede tirsdag i en pressekonference, at der intet grundlag er for det internationale samfund for at gribe militært ind over for den syriske regering.

»De siger, at syriske styrker stod bag det angreb. Jeg afviser det helt og aldeles over for Kerry,« sagde han.

Med appeller rettet direkte til befolkningerne i nabolandene Tyrkiet og Jordan og i Vesten, var hensigten med konferencen tydeligvis at sige, at de politiske ledere fører deres befolkninger bag lyset. Muallem anklagede de vestlige regeringer for at tjene ærkefjenden Israels interesser og prøvede med en kronologisk gennemgang at redegøre for, at den syriske regering har samarbejdet fuldt ud med FNs våbeneksperter.

Han sagde også, at oprørere stod bag beskydningen af våbeneksperternes bilkonvoj mandag, og at oprøreres manglende sikkerhedsgarantier havde forhindret FN-holdets planlagte undersøgelse tirsdag. FN bekræftede, at sikkerhedsspørgsmål havde forsinket undersøgelsen en dag.

De syriske argumenter ser ikke ud til i øjeblikket at kunne påvirke situationen. Den internationale spænding er vokset til et bristepunkt, hvor det er svært at se nogen vej tilbage. Det kan blandt andet ses i, at et planlagt møde senere på ugen mellem en amerikansk og russisk delegation er blevet udsat på foranledning af USAs regering. Mødet skulle have fokuseret på planlægningen af en international fredskonference om Syrien, som de to lande tidligere er blevet enige om at promovere.

Regeringerne i Kina og Rusland advarede i går igen mod et vestligt anført angreb på Syrien som »farligt«, »uansvarligt« og »med katastrofale konsekvenser«. Begge lande trækker linjer tilbage til optakten til invasionen i Irak for ti år siden: »Som USA iscenesatte med beskyldninger om masseødelæggelsesvåben, der senere viste sig at være falske,« lyder en engelsksproget kommentar fra det statslige, kinesiske Xinhua nyhedsbureau.

Vejen udenom FN

De to lande henviser til Folkeretten, mens eksempelvis den britiske udenrigsminister, William Hague, mandag sagde, at han »vil argumentere for«, at man kan reagere uden om FN, og at man ikke kan lade sig handlingslamme over for et kemisk angreb, fordi der ikke er enighed i Sikkerhedsrådet.

Den store NATO-allierede, Tyrkiet, med en lang grænse til Syrien kaldte tirsdag det formodede kemiske angreb for en prøve for det internationale samfund.

»Det er en forbrydelse mod menneskeheden, og en forbrydelse mod menneskeheden skulle ikke forblive ubesvaret. Det, der er behov for, må gøres,« sagde udenrigsminister Ahmet Davutoglu.

Trods den lidt vage formulering, vil den givet komme med i drøftelserne i vestlige regeringskontorer som et signal om støtte. Den tyrkiske regering har tidligere været kraftig fortaler for en international indgriben og flere gange inden det kemiske angreb erklæret, at Tyrkiet vil bidrage til en eventuel flyveforbudszone i Syrien. Som NATO-medlem og med Syrien som nabo kan Tyrkiet komme til at spille en nøglerolle i en militær aktion. Under invasionen i Irak valgte Tyrkiet til den amerikanske regerings store fortørnelse at afvise samarbejde og passage gennem tyrkisk territorium for de NATO-alliererede.

Den tyrkiske udenrigsminister sagde, at Tyrkiet vil foretrække handling gennem enighed i FNs Sikkerhedsråd men har tidligere udtalt, at hvis det ikke er muligt, vil Tyrkiet tilslutte sig enhver international alliance. Den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, har været helt i forgrunden med den internationale, skarpe retorik efter angrebet uden direkte at tale om behovet for at handle uden om Sikkerhedsrådet.

»Den eneste mulighed, som jeg ikke kan forestille mig, er ikke at gøre noget,« sagde han til fransk radio.

Den danske regering erklærede tirsdag, at man er villig til at overveje muligheder uden om Sikkerhedsrådet. Et hastigt tilbagetog fra det »FN-spor«, der har været ledetråden for den danske Syrien-politik, siden oprøret brød ud for mere end to et halvt år siden, og så sent som mandag endnu en gang blev præsenteret som en fast dansk kurs.