Storbritannien klar til at tage imod 20.000 flygtninge

Cameron vil hente 20.000 syriske flygtninge til Storbritannien men giver sig selv fire år til at opfylde løftet.

BRITAIN MIGRANT CRISIS
Foto: ANDY RAIN

LONDON: Den britiske premierminister, David Cameron, præsenterede mandag i Underhuset sin reaktion på flygningekrisen.

"Vi foreslår, at Storbritannien skal genhuse op til 20.000 syriske flygtninge gennem resten af denne regeringsperiode," sagde Cameron i sin tale.

"Ved at gøre det, vil vi fortsat vise verden, at dette er et land med ekstraordinær medfølelse, der altid er tro mod vore værdier og hjælper folk i nød."

Efter netop at have taget hul på en ny lovgivningsbestemt fem års regeringsperiode vil den britiske regering have frem til maj 2020 til at opfylde løftet.

Cameron afviste at sætte antal på, hvor mange flygtninge, der her og nu vil kunne komme til Storbritannien. Han erklærede, at FNs flygtningeorganisation, UNHCR, vil skulle stå for udvælgelsen af syriske flygtninge, der er særligt i nød og med fokus på kvinder og børn inklusiv forældreløse børn. I talen blev det understreget, at udvælgelsen udelukkende skal foregå i flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan. Et lignende flygtningeprogram, som den britiske regering satte i gang i marts sidste år har frem til nu taget imod 216 syriske flygtninge.

I sin tale afviste Cameron, at Storbritannien vil tage del i et europæisk samarbejde eller en kvoteordning til fordeling af syriske flygtninge, der selv er ankommer til Europa siden det civile oprør i Syrien udviklede sig til en blodig borgerkrig i 2012.
"Storbritannien vil udfylde sin rolle side om side med vore europæiske partnere, men fordi vi ikke er en del af EUs grænseløse Schengen-aftale eller dets genhusnings-initiativ, er Storbritannien i stand til at beslutte landets egen tilgang," konstaterede Cameron.

Erklæringen i Underhuset er en opfølgning på den politiske kovending, som Cameron foretog fredag og i al hast lancerede under besøg i Portugal og Spanien. Billeder af en druknet kurdisk dreng førte til massiv kritik af den britiske regerings linje med, at modtagelse af flere flygtninge "ikke er løsningen".

Også fremtrædende konservative politikere tilsluttede sig kravet om, at Storbritannien skal gøre en aktiv indsats for at tage imod flere flygtninge end de omkring 5.000 syrere, der indtil nu selv er ankommet og har fået bevilget asyl.

Cameron erklærede også under debatten i Underhuset, at Storbritannien er "næststørste bilaterale donor" til civile i Syrien og syriske flygtninge og bidrager "langt mere end noget andet europæiske land". Den britiske regering har oplyst, at en del af udgiften til de nye syriske flygtninge i Storbritannien vil blive betalt via det britiske budget for international bistand. Cameron sagde også, at regeringen i fremtiden vil holde et større beløb fra bistandsbudgettet i baghånden til at håndtere lignende situationer i fremtiden.

Antallet af flygtninge i det nye britiske flygtningeprogram er højere, end det hidtil var blevet forudsagt. Til gengæld blev programmet overraskende trukket ud over mere end fire år. Kritikere konstaterede efter Camerons tale, at den ikke levede op til de forventninger, som han havde rejst om markant handling her og nu. Antallet på "op til 20.000" blev sat i relief med, at Tyskland over weekenden har modtaget et større antal flygtninge, og at flygtningestrømmen internt og udenfor Syrien er vurderet til flere end 10 millioner syrere.

Meningsmålingsinstituttet Yougov har netop offentliggjort en måling, hvor 51 procent af de adspurgte briter tilsluttede sig, at Storbritannien ikke skal tage imod flere flygtninge, mens 36 procent sagde, at briterne bør tage imod flere flygtninge.

Det særlige britiske flygtningeprogram giver ret til at være i Storbritannien i fem år uden behov for asylansøgning. I perioden kan de pågældende arbejde og modtage velfærdsydelser og derefter kan søge om permanent opholdstilladelse.

Særligt britisk fokus var der efter Camerons tale på en uventet oplysning, hvor han offentliggjorde, at to briter var blevet dræbt i sidste måned under et angreb med en drone fra det britiske luftvåben. Cameron sagde, at det drejede sig om to mænd tilknyttet Islamisk Stat, og at beslutningen om angrebet blev taget "i selvforsvar" på baggrund af en "direkte trussel" om et angreb på britisk jord. Hidtil er det kun blevet oplyst, at britisk luftvåben har deltaget i overvågning i Syrien, mens britisk luftvåben deltager i allierede luftangreb i Irak.

Cameron understregede, at der "ikke var civile ofre" for angrebet. De to dræbte briter er en mand fra Cardiff, der er blevet set i en propagandavideo fra Islamisk Stat, og som blev dræbt i terrorgruppens syriske hovedby, Raqqa. En islamisk militant fra Aberdeen blev dræbt ved samme angreb. Premierministerens erklæring er yderst politisk kontroversiel, fordi Cameron udtrykkeligt har erklæret kun at ville deltage i allierede luftangreb i Irak med mindre, at et flertal i Underhuset beslutter anderledes.

Cameron har ikke lagt skjul på, at han ønsker en britisk deltagelse i angreb på Islamisk Stat i Syrien og har tidligere sagt, at han i tilfælde af en "overhængende trussel" uanset den britiske Syrien-undtagelse ville tage en "passende" beslutning. Graden af den trussel, der udløste det britiske droneangreb, vil blive nøje gransket de kommende dage. I 2014 blev Cameron nedstemt i Underhuset, da han ønskede at deltage i et bebudet angreb fra USA mod det syriske regime som svar på angreb med kemiske våben, der dræbte flere end 1.000 syrere. Den manglende britiske støtte er blevet set som en af hovedårsagerne til, at USAs angreb blev aldrig gennemført.