Storbritannien er klar til at indlede forhandlinger om at tilslutte sig EU's lån på 90 milliarder euro til Ukraine.

Det oplyser den britiske regering i en udtalelse.

Nyhedsbureauet Reuters beskriver meldingen som et tegn på styrkede europæiske forsvarsbånd under et stigende pres fra USA.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, ventes mandag til et topmøde i den armenske hovedstad, Jerevan, at meddele, at Storbritannien vil samarbejde med EU for at støtte Ukraine i at få afgørende militært udstyr, siger premierministerens kontor.

Der er tale om et topmøde i European Political Community (EPC). EPC er oprettet til uformel politisk og strategisk dialog mellem landene i Europa og blev oprettet efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Milliardlånet til Ukraine blev officielt godkendt af EU i april. Det skal dække to tredjedele af Ukraines behov i de næste to år. Størstedelen af beløbet er afsat til militære udgifter i landets forsvar mod Rusland.

Ifølge den britiske regering kan den ekstra finansiering også åbne muligheder for, at britiske virksomheder kan imødekomme Ukraines mest akutte behov - særligt inden for forsvarssektoren.

Storbritannien har indført omfattende sanktioner mod Rusland, siden krigen begyndte i 2022. Landet vil i denne uge annoncere endnu en række hårde sanktioner mod russiske virksomheder for at ramme de militære forsyningskæder, siger regeringen.

Starmers besøg i Jerevan er det første besøg fra en britisk premierminister i Armenien, siden den tidligere premierminister Margaret Thatcher besøgte landet i 1990.

Besøget finder sted, mens USA's præsident Donald Trumps administration lægger et tiltagende pres på Europa om at tage større ansvar for kontinentets sikkerhed.

Flere europæiske lande - blandt andet Tyskland, Frankrig og Storbritannien - har været mål for et yderligere pres fra USA, efter at de har nægtet at tilslutte sig USA's og Israels krig mod Iran.

- Når Storbritannien og EU arbejder sammen, får vi alle gavn af det. Og i de her volatile tider er vi nødt til at rykke hurtigere og længere på forsvarsområdet for at beskytte folk, siger Starmer i udtalelsen.

/ritzau/Reuters