Den britiske udenrigsminister, Ed Miliband, kom tirsdag med den hidtil skarpeste britiske fordømmelse af Israels politik på Vestbredden.

I en redegørelse i Underhuset bekræftede Miliband, at Storbritannien vil indføre et omfattende sæt sanktioner mod handel og aktiviteter knyttet til israelske bosættelser i de besatte områder.

Samtidig fastslog han, at Israels besættelse af Vestbredden var ulovlig i sin helhed, og at israelske »terrorister« gennemfører »etnisk udrensning« med regeringens opbakning på Vestbredden.

Det skriver The Guardian.

Danmark støtter restriktioner

Danmark støtter Storbritanniens initiativ.

Danmark står sammen med 11 andre lande – heriblandt Canada, Finland, Frankrig, Island, Irland, Norge, Polen, Portugal, Spanien og Sverige – bag en fælles erklæring om restriktioner mod handel med varer fra israelske bosættelser på Vestbredden. 

Det betyder dog ikke, at alle 12 lande har indført de samme sanktioner.

Storbritannien, Canada og Frankrig bevæger sig konkret mod nye restriktioner, mens andre lande i første omgang støtter initiativet eller undersøger mulighederne for selv at indføre tilsvarende tiltag.

Danmark følger fortsat EUs linje, hvor medlemslandene ikke er enige om konkrete handelssanktioner. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har dog slået fast, at Danmark vil presse på for EU-tiltag.

»Israels bosættelsespolitik er ulovlig og underminerer tostatsløsning. E1-planerne er uacceptable. Danmark vil sammen med en række lande fortsat arbejde for konkrete EU-tiltag mod handel med bosættelsesvarer,« lyder det.

E1-planerne dækker over israelske bosættelsesprojekter øst for Jerusalem, som i praksis kan afskære den nordlige del fra den sydlige del af Vestbredden og dermed true en fremtidig palæstinensisk stats levedygtighed. 

Truer tostatsløsningen

Miliband pegede i sin redegørelse på, at der under den nuværende israelske regering er blevet godkendt flere nye bosættelser på Vestbredden end i de foregående 20 år tilsammen.

Bag fælleserklæringen står altså en række lande, som mener, at Israels politik på Vestbredden underminerer tostatsløsningen.

De britiske tiltag mod bosættelserne ventes at være på plads inden for seks til ni måneder og omfatter blandt andet:

  • Et importforbud mod varer fra ulovlige bosættelser i de besatte områder.

  • Et omfattende sanktionsregime mod levering af tjenesteydelser såsom byggeri eller finansiering til israelske bosættelser.

  • Et forbud mod reklame i Storbritannien for ejendomme i ulovlige bosættelser.

  • Personlige sanktioner mod nøglepersoner, der beskyldes for at fremme vold begået af bosættere.

  • Et nyt forbud mod våbentilladelser og anden eksport, der »bidrager væsentligt til besættelsen«.

Miliband afviste at konkludere, at Israel har begået folkedrab i Gaza. 

Det spørgsmål skal ifølge den britiske regering afgøres gennem de internationale retsprocesser. Miliband sagde dog, at der er »voksende beviser« for, at der kan være begået krigsforbrydelser, og at Storbritannien støtter de igangværende juridiske undersøgelser.

Israel og USA reagerer

Den britiske kursændring har allerede udløst kraftige reaktioner fra både Israel og USA.

Israels præsident, Isaac Herzog, har kaldt de britiske sanktioner for en »alvorlig fejlvurdering« og sagt, at beslutningen vil »komme til at stå på den forkerte side af historien«.

Og USAs ambassadør til Israel, Mike Huckabee, har i et interview med BBC sagt, at sanktionerne vil provokere en amerikansk modreaktion, herunder mulige handelstiltag mod Storbritannien.

Ifølge The Guardian har den britiske premierminister, Andy Burnham, mandag snakket i telefon med Donald Trump forud for offentliggørelsen af sanktionerne.