Storbrand under kontrol

Fem brandmænd og en kvinde såret ved varehusbrand i forstad til den svenske hovedstad. Uvist, hvornår branden bliver slukket.

Branden i et varehus i Södertälje nær Stockholm er nu under kontrol, men det brænder fortsat.

Fem brandmænd og en kvinde har fået lettere røgskader. Alle er i bedring.

Det kunne brandvæsenet offentliggøre klokken fem i morges, skriver den svenske avis Dagens Nyheter.

Ilden var ellers ved at udvikle sig, så brandmænd måtte omkring midnat bore huller gennem taget for at sprøjte skum ned i varehuset.

Brandalarmen fra Galleri Luna, som varehuset kaldes, lød kl. 13.13 i går eftermiddags fra Lindex - den tøjbutik, hvor branden startede. Ilden udviklede sig, og 60 brandmænd arbejdede dagen igennem på at slukke storbranden.

Hela Södertälje centrum har været afspærret, butikker blev lukket og et plejehjem evakueret på grund af den tykke røg.

Politiet ved ikke, hvad der har forårsaget branden - det er nu ved at blive undersøgt.

Her torsdag morgen er det ifølge Dagens Nyheter uvist, hvornår branden bliver helt slukket.