Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
TYRKIET: Det luksuriøse Polat-tårn i det centrale Istanbul stod tirsdag indhyllet i tyk, mørk røg, og fodgængere på gaden måtte søge i sikkerhed på grund af nedfaldende dele af højhuset. TV-billeder viste voldsomme flammer, der slikkede hele vejen op ad siden på den 42 etager høje bygning.
Men ifølge Reuters er storbranden nu slukket, og der er ingen meldinger om tilskadekomne. Mens ilden endnu hærgede, forlød det, at mange personer var fanget inde i bygningen, og flere blev ledt ud med iltmasker for munden.
Ifølge bygningens ejer er alle personer dog blevet evakueret - inklusiv nogle kæledyr.
- Det er endnu uklart, hvordan og hvor branden begyndte. Vi afventer brandvæsnets rapport. Årsagen til branden vil blive efterforsket, siger Istanbuls borgmester ifølge Reuters.
- Vi kunne have oplevet en katastrofe, da mindst 1.500 personer bor i bygningen, tilføjede han.
Branden så umiddelbart ud til at begynde i bunden af tårnet for så at bevæge sig opad. Ifølge tyrkiske medier kan ilden være opstået i tårnets aircondition-anlæg.
Polat-tårnet huser primært lejligheder, kontorer og forretninger.