Stor usikkerhed præger historisk valg

Ingen kan forudsige resultatet af første runde under Egyptens første demokratiske præsidentvalg nogensinde. Der er heller ingen, der ved, hvilken rolle præsidenten vil få.

En soldat står vagt uden for et valgsted i Cairo 24. maj 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMMED SALEM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CAIRO: En overraskelse er måske på vej i det egyptiske præsidentvalg. Den socialistiske nasserist Hamdeen Sabahi rapporteres i lokale medier til at være et populært bud flere steder, hvor egypterne har stillet sig i kø til det første demokratiske præsidentvalg nogensinde.

Der er dog lang vej endnu. Landets 50 millioner valgberettigede har under en selv for Egypten bagende sol onsdag og torsdag haft muligheden for at sætte kryds ved deres foretrukne kandidat, og et endeligt resultat ventes tidligst om et par dage.

Et godt valg for Hamdeen vil falde i god jord hos mange af de revolutionære, der de seneste 15 måneder er gået forrest i gaden, men som siden har set etablerede politikere, der har tjent i den afsatte præsident Hosni Mubaraks regime, overtage scenen sammen med islamistiske politikere.

 - Hamdeen er en af os. Han sov sammen med os på Tahrir-pladsen, og Mubaraks regime fængslede ham 17 gange, fordi han bekæmpede systemet, siger Ashraf Said, der arbejder med inspektion af forsikringsfirmaer og kommer fra Cairos Mattareya-forstad.

 - Hamdeen vil give Egyptens penge til de fattige. Han er ikke en af dem, der bare vil det samme som det gamle regime, og islamisterne har kun en vej. Hamdeen vil arbejde for alle egypterne.

Overraskelse er måske for mildt et udtryk. Faktisk vil det være et chok og en sensation for de fleste, hvis Sabahi fra sin outsiderrolle med en ydmyg valgkampagne skulle kunne placere sig først i feltet. Fire spidskandidater formodes at skulle slås om de to pladser til anden runde og har domineret kraftigt i hele valgkampen. Det er:

  • Den tidligere chef for Den Arabiske Liga, Amr Moussa, der i 1990erne i en årrække var udenrigsminister i Mubaraks regering. Af mange både i og udenfor Egypten regnes han som det "sikre" valg som erfaren politiker med international pondus.
  • Ahmed Shafiq, der har været chef for landets flyvevåben, og som i Mubaraks sidste dage blev kaldt ind som premierminister i forsøget på at redde regimet. Han har blandt andet i valgkampen erklæret, at det var "uheldigt", at revolutionen lykkedes og har hyldet Mubarak som en god leder.
  • Det Muslimske Broderskabs kandidat, Muhamed Mursi, der kommer fra den nyetablerede politiske gren Friheds- og Retfærdighedspartiet, og som har kørt sin valgkampagne på en stærk islamistisk platform.
  • Abdul Moneim Fotouh, der betegnes som moderat islamist. Han var indtil for nyligt en del af inderkredsen i broderskabet men brød med bevægelsen, da han gik imod deres officielle linje og stillede op som uafhængig kandidat. Han betragtes som den bredest funderede kandidat med erklæret opbakning fra både fundamentalistisk salafister, liberale, sekulære, socialister og revolutionære.

Først og fremmest er det dog et valg præget af stor usikkerhed. Det er en helt ny øvelse for egypterne, og ingen kan for alvor vurdere kandidaternes appel i befolkningen. Bortset fra Det Muslimske Broderskabs kandidat har ingen en organisation bag sig af betydning, og meningsmålinger er fra flere sider blevet kritiseret for at være foretaget på et statistisk mangelfuldt grundlag.

Broderskabet vandt overbevisende ved parlamentsvalget for et halvt år siden, men der har været stor utilfredshed med, at hverken de eller parlamentsvalgets store overraskelse, de salafistiske islamister, har kunnet omveksle deres valgtilslutning i brugbare politiske initiativer. I stedet er der under TV-transmitterede debatter kommet til bizarre optrin, tumulter og direkte håndgemæng.

 - Jeg stemte på Det Muslimske Broderskab til parlamentet, men det har jeg i den grad fortrudt. De har ikke gjort noget, siden de kom ind. Dem kan jeg ikke stole på mere, siger Ahmed Sayed, der på et valgsted nær Tahrir-pladsen, revolutionens symbolske »hjerte«, i stedet har givet sin stemme til Sabahi.

De islamistiske parlamentarikere er effektivt blevet holdt nede af det midlertidige miltiærstyre via Det Militære Råd. Generalerne har været øverste myndighed i landet siden Mubaraks afgang og har flere gange afvist parlamentets krav om indflydelse på sammensætningen af landets regering.

 - Det vil tage tid at få soldaterne tilbage i barakkerne. Vi har brug for både en præsident og hæren, der kan beskytte os. Jeg tror, at det vil tage mellem et og tre år, før landet er tilbage på fødderne, og vi ikke har brug for dem her mere, siger Sayed.

For andre kan det ikke gå hurtigt nok at slippe af med militæret. Generalernes øjeblikkelige afgang har været hovedkravet under flere voldelige og blodige opgør i de egyptiske gader de seneste måneder. Det militære råd har fastsat 1. juli som den dato, hvor magten senest vil blive overdraget til et civil styre.

Anden valgrunde er fastsat til 16. og 17. juni. Men selv herefter er der ingen garanti for et fuldt demokrati. En planlagt ny forfatning er stærk forsinket, og i realiteten ved egypterne ikke, hvad det er for en præsidentfunktion, som de stemmer på. Magtforholdet mellem præsident og parlament skal afgøres i den nye forfatning. Samtidig har den militære ledelse kraftigt signaleret, at man ikke er indstillet på at opgive deres stort set autonome status fra det tidligere regime. Det gælder også økonomien, hvor militærets mange civile virksomheder ifølge de fleste vurderinger udgør mindst 30 procent af landets økonomi.

 - Jeg synes, at det her valg er det rene vrøvl. Vi ønsker ikke, at have et valg styret af regimet, og regeringen er en farce. Der er ingen politi, ingen sikkerhed, ingen penge, og i hvert fald ifølge hæren er landet ved at falde fra hinanden. Militæret har gjort alt for at få folk til at hade revolutionen og ønske sig Mubarak tilbage, siger en ung student, Ismail Muhamed, der har været med i revolutionen fra begyndelsen.

Han er villig til at acceptere alle præsidentkandidater undtagen Moussa og Shafiq, som han mener blot er en tilbagevenden til det gamle regime. Et budskab, som han sammen med en lille gruppe fæller bevæbnet med store bannere er gået på gaden med.

Nogle vil blive skuffede. Egyptiske valg har været notorisk berygtede for valgsvindel, men denne gang er der betydelig mere lokal og international kontrol. Der var sent torsdag ikke meldt om større uregelmæssigheder ved valget.

Men selv en demokratisk valghandling kan få et resultat, der viser sig svær at sluge for dem, der gik på gaden netop for at kæmpe for demokratiet.